Besøg hos Oticons forskningscenter – Eriksholm
Den 11. Oktober besøgte 37 medlemmer Eriksholm Research Center for at høre om forskningsarbejdet omkring høretab. Et relevant emne for medlemmer af en seniorklub, hvor flere allerede er bruger af høreapparater. Et problem er, at det desværre ofte tager lang tid, før det erkendes, at der må tekniske hjælpemidler til. I den tid går megen kommunikation tabt og megen hjerneenergi bruges på at afkode det, der høres mangelfuldt.
Eriksholm Research Centre
Eriksholm ligger flot ud til Kongevejen i udkanten af Helsingør. Det var en lokal købmand som i 1862 opførte ejendommen som sommerbolig. Gennem årene har den 156 år gamle ejendom fungeret som trykkeri, cafe og galleri m.m. Den fremstår i dag totalt restaureret og med nænsomt indpassede moderne tilbygninger. Oticon købte den i 1976 og grundlagde forskningscenteret.
Målet er at gøre opdagelser, som kan give mennesker med nedsat hørelse bedre løsninger i fremtiden. Centeret er etableret som en selvstændig forskningspartner midt mellem høreapparatbranchen og det internationale, uafhængige forskermiljø, herunder forskningsinstitutter fra hele verden. Tidligere var forskningen placeret sammen med Oticons øvrige afdelinger, men den løbende produktion slugte forskningsressourcerne til daglige udfordringer i produktionen. Oticon har selvklart ”førsteret” til opdagelserne, men der sker en løbende publicering af forskningen via artikler i videnskabelige tidsskrifter.
Vores oplevelser på Eriksholm
Vi blev modtaget af 2 meget erfarne forskningsaudiologer. Renskje K. Hietkamp og Louise Lystrup i et fortrinligt auditorium, hvor alle både kunne se og høre. Spændende nyt kom frem.
Renskje K. Hietkamp fortalte om centerets udvikling og organisering. Der er 30 – 40 ansatte. PHD- og Master studerende m.fl. som arbejder indenfor 3 strategiske forskningsområder. Inspireret af tidens udviklingstendenser:
1. Cognitive Hearing Science
Forskning i teknologi der gør det muligt for brugere af f.eks. høreapparater at kontrollere/styre apparatet med hjernen. I dag styres de manuelt eller automatisk af/efter ”lyttemiljøet”. Målet at styring sker efter, hvad brugeren ”ønsker at høre” !
2. eHealth – remote care
At kunne udveksle informationer online mellem brugere og høreapparat-tilpassere via computer og mobiltelefon. En facilitet der kendes fra andre helbreds- og sundhedsområder. Målet er at opnå en tættere, mere fleksibel og et mere forberedt samarbejde mellem høreklinikken og brugeren.
3. Augmented Hearing
Forbedring af de matematiske formler, der bearbejder de lydinformationer, som høreapparatet opfatter og oversætter i overensstemmelse med det aktuelle lydtab. Høretab kan sammenlignes med hullerne i en ost. Har man høretab vil mange ord gå tabt, og hjernen forsøger så at tolke og udfylde hullerne. Det kræver energi og for mange betyder det, at man giver op og lukker af. Man isolerer sig !
Louise Lystrup fortalte blandt andet om brugen af de godt 300 frivillige ”testpersoner”, som bistår i forskningen. Alle er tilknyttet et eller flere af de mange projekter, og de er uvurderlige i forskningen. Der sker løbende rekrutteringer, og alle får et tilpasset høreapparat. Som testperson skal man normalt bl.a. have et ”symmetrisk” høretab og være under 79 år.
Et besøg i laboratorierne
Vi delte os i mindre grupper og gik i laboratorierne for at opleve arbejdet med Cognitive Hearing Science (lydstyring via hjernen) samt udviklingen af ehealth (online via ”skærmen”).
Propillerne i øjnene påvirkes af vores hørelse. Vi så demonstreret, hvordan propillerne ændrer sig, når vi hører dårligt. Signalerne kan aflæses i ørerne, og vi så forsøg, hvor en testperson i en gruppe kunne styre, hvem han hørte på ved at fokusere på pågældende. En landvinding ! hvis det kan udvikles til anvendt teknologi.
Remote Care; Centeret har ved hjælp af 16 fokusgrupper udviklet en App, som gør det muligt at være online med sin høretabsbehandler. Vi prøvede at betjene appen, hvilket var let. Data om hørelsen og høreapparatet kan udveksles med klinikken. Man kan f.eks. fjernbetjene indstillingerne, og før et besøg på klinikken kan behandleren være helt up to date med situationen. Man kan udføre videokonsultation, og en del tid og besvær ved besøg kan undgås.
Kaffe og kage og hyggesnak
Centeret gav kaffe og kage i Eriksholms tidligere stuer. Hyggeligt og en vigtig del i klubben – hyggesnakken. Beretningens forfatter sad tilfældigvis ved siden af Winnie Fogh Hansen, som i en årrække har arbejdet på en høreklinik. Det gav yderligere input.
Den offentlige behandling af høretab skal reelt ske på landets hospitaler. Kapaciteten er dog alt for lille, så en række høreklinikker supplerer. Alle uden indtægtsgrænser har ret til et høreapparat og man har ret til et nyt hvert 4. år. Det er lægerne, som foreslår en type, men meget kan spares ved at undlade at købe alt supplerende udstyr. Omvendt må siges, at høretab er meget forskellige, og at apparaterne kan forskelligt. Vigtigt er, at man bruger sit apparat hver dag. Hørefunktionen skal indstilles, og det kræver tilvænding og justeringer.
Hvor mange lider af høretab ?
Ingen ved med sikkerhed, hvor mange danskere, der har problemer med hørelsen. Danmark har ingen central registrering, men høreklinikkerne tilpasser hvert år mere end 70.000 høreapparater.
Man anslår:
- At cirka hver sjette – altså omkring 800.000 danskere – har problemer med hørelsen.
- At halvdelen af alle danskere over 75 år har nedsat hørelse.
- At ca. 300.000 bruger høreapparat/andet hjælpemiddel som følge af nedsat hørelse.
- At mænd generelt mister hørelsen tidligere end kvinder.
- Om 20 år vil flere yngre føle behov. Høj lyd (musik) belaster ørerne.
Dårlig hørelse kan føre til tab af samvær. Det er ikke ukendt, at der blot reageres henholdende eller med en neutral bemærkning, fordi man ikke forstod, hvad der blev sagt. I selskaber med mange deltagere og en ofte mangelfuld akustik, bliver problemet endnu værre.
Høreapparat”museet”
De fleste sluttede i udstillingen af høreapparater gennem tiderne. Fra de første ”horn” til den nyeste mikrotype. Og udviklingen går jo videre, hvilket vi klart fik beskrevet under dette besøg.
Et spændende og tankevækkende besøg.