Afholdt 3. september hos Mette og Johannes Østergaard på Niels Frederiksensvej i Kornerup vest for Roskilde.
48 medlemmer deltog i årets første arrangement. Scenen var sat på en idyllerisk beliggende og meget velholdt ejendom og naturligvis med smitteforanstaltningerne i hu. Deltagerne hilste på hinanden med albuer eller vink og ”spritflasken” blev flittigt brugt. På trods af disse foranstaltninger var stemningen som ved alle andre af klubbens arrangementer – afslappet og med megen hyggesnak.
Mette og Johannes ejendom er oprindeligt et husmandsbrug og er på 6.5 hektar, hvoraf det meste bliver dyrket med græs, der afsættes. Beliggenheden er smuk med udsigt over både landskabet og Svogerslev sø. Den ene hektar (ca), som Mette og Johannes har udlagt til have, er flot bevokset med frugttræer i velplejede græsplæner og en meget stor nytte- og blomsterhave, som Mette og Johannes selv har anlagt (se fotos på hjemmesiden). Udsigten bliver udnyttet året rundt med store vinduer og senest en ottekantet glaspavillon hævet op på en stor træterrasse med ”udekøkken” grill og pizzaovn.
Generalforsamlingen, foredrag og kaffe
Vi startede med den udskudte generalforsamling, der blev afviklet i en forkortet udgave. Referat er udsendt og indgår ikke i denne beretning. De fint dækkede borde var opsat med gode mellemrum i ejendommens maskinhal, hvor de store porte stod åbne det meste af tiden.
Som altid ved klubbens generalforsamlinger følges op med et foredrag/indlæg, og i år var det bl.a. Klaus Bustrup som læste sit digt om coronatiden. Desuden fik vi historien om husmand Niels Frederiksen og om Niels Frederiksensvej ved Johannes. Endelig beretningen ved Mette om mindestenen på vejen for Niels Frederiksen.
Hvem var Niels Frederiksen fra Lille Karleby som gav navn til vejen ?
Johannes berettede om husmand Niels Frederiksen (1874 – 1951) som lagde navn til den vej, ejendommen er beliggende på. Vejen (området) blev udstykket i 1926-31 med 12 husmandsbrug på godt 6 hektar. Udstykket fra den tidligere ”Nordmarken” under herregården Kornerupgård (ejet af Ledreborg gods). Enkelte blev dog først udstykket i 1931 fra præstegårdsjord fra Kornerup Kirke. Man oprettede 12 husmandsbrug på godt 6 hektar.
Et af dem var nr. 20, som fra 1999 blev Mette og Johannes ejendom. Ingen af ejendommene har siden oprettelsen frasolgt jord. Da husmandsstederne blev udstykket, kunne en familie leve af jorden og husdyrene.
Niels Frederiksen var en navnkundig landbrugspolitiker og organisationsmand. Han havde stor betydning for oprettelsen af de mange husmandsbrug efter vedtagelsen af jordlovene i 1919. Love som havde til hensigt at fremskaffe jord til udstykning til selvstændige landbrug. Lovene var 11 år undervejs i det politiske system, før vedtagelsen lykkedes. Det blev Statens Jordlovsudvalg, nedsat i 1919 med Niels Frederiksen som formand, som skulle administrere de nye jordlove. Jorden skulle komme fra præstegårdsjordene, som jo var offentlig ejendom, fra majoratsjord (len, stamhuse og godser) og ved frasalg af anden offentligt ejet jord. Len, stamhuse og godser skulle blandt andet overdrage 1/3 af deres jord, som modydelse for overtagelse af ejendommene til såkaldt fri ejendom. At få omfordelt jorden til husmands-steder var en kæmpe opgave, der krævede ganske særlige evner. Dem havde Niels Frederiksen. Hans regelrette adfærd og flid gjorde ham respekteret i alle kredse.
Den overtagne jord blev udstykket i parceller til selvstændige husmandsbrug, der kunne brødføde en familie ved dennes egen arbejdskraft. Den nye husmand opnåede brugseje af statens jord mod at betale en årlig jordrente til staten på 2 4 %, heraf navnet jordrentebrug. Bygninger omfattende en staldbygning og stuehus, redskaber og besætning var i alle tilfælde husmandens ejendom. Hertil kunne husmanden låne 90 % mod at dokumentere en opsparing på 1.000 kr. Lånet var et 60 årigt 4% lån med afdragsfrihed i begyndelsen. Betingelsen var, at bygninger og inventar blev vedligeholdt i god stand, hvilket der førtes tilsyn med.
Niels Frederiksen blev husmandsbevægelsens store frontkæmper og formand for De samvirkende sjællandske Husmandsforeninger 1911- 29. Medlem af Folketinget for Det radikale Venstre 1913-35. Formand for Statens Jordlovsudvalg fra 1919 til 1947, hvor han stoppede som 73-årig. Han var desuden medlem af diverse kommissioner og udvalg. I Frederiksens formandsperiode blev der skabt knap 20.000 husmandssteder i Danmark, hvilket stadig præger landskabet rundt i landet. Jordlovsudvalget fik i 1960 sine opgaver ændret til ”sammenlægning af ejendomme” og blev nedlagt i 1989.
Privat var Niels Frederiksen husmand med et brug på 9 hektar. Han var fra 1903 lykkeligt gift med Karen, og de fik 6 børn. Aktiv i den lokale skytte og gymnastikforening hvor han var formand i 8 år. I 1905 stiftes Det Radikale Venstre og Niels melder sig ind i 1907. Han sad i Folketinger fra 1913 til 1935, de sidste 4 år som formand for den radikale gruppe.
Mindestenen over Niels Frederiksen på hjørnet af Niels Frederiksens vej
Mette tog over og berettede om mindestenen, som sattes på hjørnet af Niels Frederiksens vej efter dennes død i 1953. Betalt og rejst af almindelige danske husmænd, der samlede ind landet over. Der blev lavet et fint anlæg omkring granitstenen, og vedligeholdelsen skulle påhvile kommunen. Det var dog efterhånden blevet så som med vedligeholdelse, så efterhånden var stenen og anlægget groet helt til.
Et lokalt initiativ af nogle af beboerne på Niels Frederiksensvej (ikke mindst Mette og Johannes) genskabte dog i 2015 mindestedet for Niels Frederiksen, så det nu igen fremstår som et værdigt minde. Ved genindvielsen i 2015 deltog 3 af Niels Frederiksens efterkommere.
Mette viste med fotos, at det bestemt ikke var et lille arbejde at finde ind til det oprindelige anlæg. Træer og anden selvsået beplantning skulle fældes og fjernes sammen med meget jord. Nu fremstår anlægget atter knivskarpt. Senest har Mette og andre af vejens beboere lagt 1000 Scillaløg. Om foråret står de som et blåt trekantet tæppe. Karens Frederiksens ynglingsfarve.
Oles sang ”I coronaens tid”
Efter foredrag og kaffe gik alle ud for at synge Ole Kjeldsen Rasmussens sang i det fri. Oles sangskriver evner er ubestridelige og vi glæder os til julesangen. Alle holdt afstand.
Mette og Johannes have
Efter sangen kunne deltagerne sprede sig i haven. Mette og Johannes forsøgte løbende at svare på spørgsmål. Der var mange havefaglige spørgsmål – f.eks. om stamtræet for æbletræet midt på gårdspladsen. Det er stadig en gåde trods flere forskeres gennemgang af tusindvis af æbletræers DNA. En af ”forældrene” er dog med sikkerhed “Bismarck” , oprindeligt fra Tasmanien !!
Mette og Johannes har boet på ejendommen siden 1999. De ville bo godt og samtidig have mulighed for, at Mette kunne drive sin konsulentvirksomhed med udgangspunkt i egen have. Mette er uddannet Hortonom og landskabsarkitekt fra Landbohøjskolen i 1974. I en del år, da børnene var små, rådgav hun haveejere som fast tilknyttet som deltidskonsulent i Det Danske Haveselskab. På opfordring af Søren Ryge begyndte hun at skrive til bladet ”Haven”. Det er senere blevet til en del skribent virksomhed herunder flere bøger, artikler m.m. Mette har gennem årene også arbejdet med radio og TV og har specielt arbejdet meget med temaet ”børn og haver”. Haven blev hovedsageligt skabt over 3 år i starten af nullerne.
”Har I medhjælpere til at holde haven” var det gængse spørgsmål fra alle efter at have set omfanget af de store græsplæner, hækkene, rosenbede, staudebede, urtebede og mange andre køkkenhavebede. De skal jo luges. Hertil kom lange rækker af frugttræer, som skal beskæres og plukkes. Svaret var nej ” vi passer det selv”. Også i en del år hvor Johannes arbejdede i udlandet med utallige tjenesterejser.
Mætte af indtryk tog alle af sted ca. 16.30. En god dag og dejligt at ses igen.