Om den ordinære generalforsamling og foredraget om H.C. Andersen
På en lun sommerdag mødtes 52 medlemmer til det første medlemsarrangement siden Corona nedlukningen i efteråret 2020. Vi skulle dels afvikle den ordinære årlige generalforsamling og dels høre et foredrag om H.C. Andersen med en uventet vinkel. Endelig, men ikke mindst vigtigt, skulle vi sludre og spise en god frokost her i Tåstrup. Men hvor var indgangen ?
Bestyrelsen havde overset, at der i nabohallerne var både et testcenter og et vaccinationscenter med et mylder af mennesker ind og ud. Men hvor gode viljer er, så lykkes alt alligevel, og alle fandt frem til den rigtige dør. Mundbind var et krav for gående i hallen, og hvor bordene stod med meget stor afstand og med ditto mellem stolene. Mundbind og afstande lagde dog ingen dæmper på deltagerne, som livligt socialiserede på tværs af bordene og ved kaffebuffeterne. Hyggeligt at mødes igen. Mandagen efter ophævedes kravene om mundbind og afstande, men den dag gjaldt de.
Generalforsamlingen blev afviklet på bedste vis med Klaus Bustrup som dirigent. Referat udsendes særskilt. Efter generalforsamlingen kaldtes til sang på plænen, og i det dejlige solskin stod alle og sang Ole Kjeldsen Rasmussens julesang fra december 2020. Bragt ud til alle med bestyrelsens julehilsen, og nu skulle den synges. Super godt skrevet. Som flere efterfølgende bemærkede: ” den kunne være skrevet dagen før”. ”Emnerne fra 2020 var stadig helt aktuelle”.
Foredraget: Vederkvæget af den friske luft drog vi atter til hallen, hvor Leif E. Nielsen (klubbens kasserer) stod klar med et foredrag om digteren H.C. Andersen (HCA). Vi havde jo hørt om ham gennem hele vores liv. Digteren med de elskede historier, som kom fra fattige kår. Hvad kunne Leif dog bidrage med, som vi ikke allerede havde hørt om? og Hvorfor måtte en dybdeborende bog om H.C. Andersens afstamning ikke omtales i april 2021 ????
”Det er så sandt, så sandt” gakkede de…..”hans far var en fattig skomager”. Men bag de gakkende stod Leif og hviskede, så kun de nærmeste kunne høre det …. ”Det passer ikke, hans far var nok en konge”.
De ord kunne måske have været en del af et af HCAs eventyr, men det var indgangen til et spændende foredrag, rigt suppleret med fotos mv. blæst op på det store lærred i hallen. Leif fortalte, at han via sit arbejde fik kendskab til HCA’s mange besøg på herregårde/slotte her i landet. Desuden gennem sine rejser i de europæiske lande, og HCAs rejsebeskrivelser om ophold de samme steder. Man finder statuer, eventyrfigurer, mindetavler etc. over hele verden. HCA var en digter eller forfatter (som HCA foretrak at kalde sig) med en international betydning på linje med Homer, Dante, Cervantes, Shakespeare og Goethe. Den mest kendte dansker over hele verden. Men tilbage til Leifs indgang til historierne og påstanden om HCAs ”stamtavle”, som de færreste har hørt om.
Vi starter en gang i 80erne, hvor Christa Jørgensen sidder i toget mod sin bopæl i Slagelse. Christa er sekretær i Landbrugsraadet, i præsidentens forkontor. Hun er på vej hjem og læser om HCA. Pludselig bliver hun overbevist om, at HCA er Christian den VIIIs uægte søn, og at moderen er Baronesse Elise Ahlefeldt Laurvig fra Tranekær. Hjemme hos gemalen Jens Jørgensen (rektor for Slagelse gymnasium og historie interesseret) overfalder hun Jens med sin på påstand. Gentaget over længere tid og for at få fred i huset, går Jens i gang med at se nærmere på HCAs liv og levned. Jens sammenligner bl.a. HCAs selvbiografi fra 1855 ”Mit livs eventyr” med HCAs første selvbiografi ”Levnedsbogen”, som først blev fundet i 1925, omhandlende HCAs første 27 leveår og måtte ikke offentliggøres, mens HCA levede (1805-1875). HCA skrev den i 1832 til veninden Louise Colin.
Jens finder, at de 2 selvbiografier afviger fra hinanden. Den hemmelige og først skrevne ”Levnedsbogen” beskriver en række relationer til betydningsfulde personer og familier, herunder den kongelige familie. Forhold, som er mærkbart nedtonet i hans 2. selvbiografi ”Mit Livs Eventyr”.
Jens Jørgensen udgiver derefter i 1987 ”H.C. Andersen – en sand myte”. Udgivet af Steen Piper på forlaget Hovedland. Han får mange nye oplysninger efter sin første bog. Har i mellemtiden været borgmester i Slagelse, medlem af Folketinget og har først for nylig fået tid til at følge op på de senere oplysninger. Det har ført til et nyt og mere omfattende værk, ” Et kongeligt eventyr”, som blev udgivet på H.C. Andersens fødselsdag den 2. april i 2019.
Udgivelsen er forbigået i tavshed af den etablerede HCA-sagkundskab. Tilsyneladende må der ikke pilles ved myten om H.C. Andersen. Hvad ville der ske med myten internationalt, hvis den fattige, men geniale dreng, pludselig ændres til drengen, der var uægte/understøttet kongesøn.
Hvad ved man om H.C. Andersens fødsel, opvækst og livsforløb (i hovedtræk)
Leif gennemgik punkt for punkt, hvor det er, at HCAs livsforløb må være understøttet af stærke og økonomisk velfunderede kræfter. Forløb som totalt strider mod den tids standsmæssige normer.
- Christian VIII 1786-1848, konge 1839 -1848. En pigeglad ung mand med mange sværmerier ifølge hans dagbøger. Ofte gæst på Tranekær i 18-19 års alderen og ses med Elise Ahlefeldt Laurvig. Teorien er, at hun i 1805, hvor hun er i Odense, føder en et barn (HCA) som bortadopteres. Hendes far er Grev Frederik Ahlefeldt-Laurvig, meget teaterinteresseret, har 3 teatre. Foto af Greven og af HCA viser stor lighed.
- HCA fødes 2/4-1805. Forældre (Anne Marie Andersen 37 år, faderen Hans Andersen er 22 år) trolovet 5/1, gift 2/2-1805. dåbsattesten (udskrift af kirkebogen) udformes 18 år senere iforb. med arvesag.. HCA døbes i Sankt Hans Kirke, sammenbygget med Odense Slot, men hvor forældrene ikke bor. Fadderne ved dåben har ingen relation til hinanden eller familien. Det er uvist, hvor familien bor de første 2 år. Faderen – skomager – får uventet et frimesterbrev. En oplysning ”hævder”, at familien hver måned fik overbragt et beløb fra slottet.
- HCA har ingen legekammerater i byen. Kommer dog på slottet, hvor han leger med prins Frits, uhørt på den tid. Moder vaskekone på slottet fra 1816-18 hvor Prins Christian (Chr. VIII) bor på slottet. Konfirmeret 8. juli 1819 i Odense Domkirke af domprovsten, der ellers kun konfirmerede fine borgeres børn og ikke fattigfolks. Tager til KBH september 1819 ifølge med Prins Ferdinands (tidligere) amme , ”Madame Sophie Charlotte Hermansen”. Madam Hermansen hjælper HCA med at finde kost og logi. Får foretræde for direktionen på det Kgl. Teater. Får gratis sang/danseundervisning. Må opgive, har ingen talent. Direktionen indstiller til 3 år på latinskole og 1 år på universitetet. Prins Christian (senere kong Chr.VIII) vender hjem 2 dage før det afgørende møde herom. HCA opnår så donation af Frederik den 6. til Slagelse Latinskole. Står ikke på elevlisten, betaler 2 x normal pris. Studentereksamen i 1828. Indtræder som underofficer i Livkorpset – uhørt at en fra det samfundslag opnår det.
- Alle Fyrstehuse og adelige huse var åbne for HCA. Over 45 år boede han sammenlagt 10 år på herregårde og godser. I København spiste han som regel i fine folks hjem. Han ejede ikke selv møbler. Lejede et værelse og havde et par kister med ejendele. Det interessante er, at alt stod åbent for ham, før han var blevet berømt. Ved Den preussiske konge, ved dronning Victoria, og tildelt ordner før anerkendt i DK. Besøger gamle biskop Blok i Århus, som tiltaler ham i et afskedsbrev: ”Deres Majestæt”.
I Jens Jørgensen nye bog fra april 2021 oplistes en ny række indicier på, at HCA er uægte søn af Chr. VIII og Baronesse Elise Ahlefeldt- Laurvig. Leif nævnte en række af dem, men det er ikke muligt her at rumme dem alle.
Det spændende er, om det nogensinde kommer for dagens lys, hvad der egentlig skete. Om man tør pille ved et så nationalt og internationalt klenodie. Tak til Leif for et spændende foredrag.
NB: Da H.C. Andersen fik udgivet digtet ”Det døende barn” i Kjøpenhavnsposten den 25. september 1827, startede hans egentlige æra som forfatter. Som eventyrdigter indtog han førstepladsen blandt den danske guldalders mange kunstnere.