Sidste år måtte sommerudflugten aflyses, men i år, den 24. august, kunne 63 morgenfriske medlemmer atter tage plads i turbussen på Høje Tåstrup station for at køre på udflugt i det skønne Vestsjælland. Man sidder jo komfortabelt i de store moderne busser. De fleste sidder på ”1. sal”, hvilket giver et godt udsyn over landskabet. På denne tur en vigtig detalje, for ruten var lagt an til passage af naturskønne omgivelser med langsom fart ad ganske små veje. Se fotos fra udflugten på hjemmesiden.
Der var 3 mål. For det første en oplevelse af Naturpark Åmosen. Dernæst et besøg på Frihedslund læregård og endelig et besøg på Kragerup Gods. Ruten var lagt af Johannes Østergaard og Børge Mortensen, som havde aftalt, at Johannes skulle guide på turen.
Turen til Naturpark Åmosen.
Vejen til Naturpark Åmosen går via Kalundborg motorvejen. Normalt ikke det mest spændende, men Johannes havde indlagt historier om en række ”Hotspots” på ruten. Efter den traditionelle morgenbitter hørte vi bl.a. om Ledreborg gods, som bl.a. huser Sagnlandet Lejre, slotskoncerter mv. Et andet hotspot var Lindenborg Gods som gennem 300 har været i slægten von Plessens eje. Ikke et gods man hører meget om, men det er ganske stort. Vi passerede også og vådområdeprojektet ”Tempelkrogen”, hvor hovedformålet er at begrænse kvælstoftilførslen til Isefjorden. Det er Naturstyrelsen i samarbejde med Holbæk og Lejre Kommuner, som sammen med 15 lodsejere har skabt området.
Naturpark Åmosen
Vi tog afkørsel 3 og var lynhurtigt inde i Naturpark Åmosen, som omfatter 8000 Ha. Det strækker sig ca. 20 km mod vest fra Undløse og er 4 km bredt (nord/syd). Åmosen dalen ender næsten ved Tissø. I dag et EU habitatområde. Betegner et særligt beskyttet område for vildt, planter og fugle. Betegnelsen ”Naturpark” betegner et større sammenhængende naturområde af regional betydning. I sneglefart ad små veje, hvor det ofte er uforståeligt, at bussen kan komme rundt. Men ! den i øvrigt meget slagfærdige chauffør kunne sin metier.
Uover en skøn natur, er det tørveproduktion fra 1930-50, som gør Åmosen interessant. I 30erne var tørveproduktionen en god supplerende indtægt for landbruget. Det var et vådt område, så Åmosen blev visse steder rettet ud og gravet dybere for at afvande området. Mod slutningen af 30erne blev import af brændsel begrænset, så mange kræfter blev sat ind for at sikre forsyningerne gennem dansk produktion. Åmosen blev et af de største tørveområder i Danmark med barak/teltby og børnehave, så også kvinder kunne deltage. Om sommeren var ca. 1000 beskæftiget. Der anlagdes en smalsporsjernbane til Vedde station, og over en 10 års periode afsendtes 51.000 jernbanevogne med 620.000 t. brændsel. I 1952 var det slut. Vi passerer Ægget i Assentorp, Bodal Gods med den røde godsejer, Bromølle kro og kører på en højderyg med skøn ”alpe-udsigt” over området. Kort efter kører vi ind på Frihedslund.
Frihedslund Læregård – købt i 1969 af Jarlfonden
Vi modtages på gårdspladsen af formanden for Jarlfonden, Orla Grøn Pedersen, samt af bestyreren, Frank Thulsted. Orla, der jo er også medlem af seniorklubben, beværter os med kaffe og morgenbrød i et stort telt og giver os stedets og ikke mindst stifteren Axel Jarls historie. Frihedslund læregård driver stor svineproduktion og uddanner landbrugselever. Fonden stiftes af Godsejer Axel Jarl i 1949 og omfatter nu ejendommene Frihedslund Læregård og Mariehøj ved Ruds Vedby på i alt 360 ha. samt 315 ha. forpagtet jord. Desuden Strødam Naturreservat ved Hillerød, som omfatter 160 ha. Det er en stor svineproduktion med 1100 søer. Smågrisene sælges til en dansk familie, når de er 30 kg. Der er 13 ansatte, heraf 5 elever (4 med svin og 1 med markbrug – alle bor i moderne værelser). Læs mere på ”www.Frihedslund.dk”. Formål: moderne drift, oplæring af elever og videnskabelig forskning, hvilket sker på gården Strødam styret af 3 professorer fra KU. Frank Thulsted beretter om den moderne drift og om indsatsen for at få elever til uddannelse i svinedrift. For tiden ikke en let opgave. PT er alle eleverne piger. Efter kaffen beser vi den store so stald med dybstrøelse og bokse til hver enkelt so.
Om stifteren godsejer Axel Jarl – godsejer, kunstmaler og homoseksuel – død 1950
Orla fortæller om Axel Jarl, som på sin tid var en særdeles bemærkelsesværdig person. Født Jørgensen i 1871 som søn af fabriksejer Vilhelm Jørgensen, som blev velhavende via produktion af Kryolit. Han ejede Løndal gods, og Axels hjem var fyldt med velhavende, intellektuelle og kulturelle gæster. Axel Jarl gifter sig i 1898, får en søn, bliver teolog, men aldrig præst. Vil være lærer og stifter Ubberød højskole sammen med en ven. Men ! homoseksualiten spænder ben. En psykisk sygdom mente man på den tid, og han lader sig indlægge på en psykiatrisk afdeling. Lærergerningen på højskolen må opgives og parret flytter til Jylland og køber en gård. Da hans kone dør i 1903, sælges gården, og Axel rejser til sin bror i Paris for at blive kunstner. Billedhugger – senere og så kunstmaler. Rejser i udlandet i 14 år, men i 1917 vender han hjem. Han arver gården Strødam efter sin faster Laura Charlotte Tietgen, gift med C.F. Tietgen.
Axel er naturinteresseret og freder 100 ha. på Strødam. Tinglyser, at arealet kun må have adgang af forskere. Den skal tjene som reservat for biodiversitet og forskning. I 1927 gifter han sig med Jutta Lund – tidligere hofdame hos dronning Alexandrine. Køber i 1929 godset Sofienborg (nabo til Strødam) og kommer nu i den blå bog. Men ! atter kommer seksualiteten på tværs. I 1930 dømmes han i Højesteret for uterlighed og må atter se sig indlagt. Efter udstået straf lever han et normalt liv og genoptager social omgang med toppen af dansk society. Jarl driver en ”natur”mælkeproduktion og opnår international anerkendelse for laveste kimtal. Stifter i 1949 Jarl Fonden, men dør i 1950. Fonden sælger i 1975 det helt nedslidte Sofienborg til Hillerød kommune. Skuespiller, politiker og direktør Klaus Bondam er i øvrigt oldebarn af Axel Jarl. Et super interessant besøg.
På vej til Kragerup Gods kørte vi gennem Høng og K.B. Lind Petersen fortalte om byen og Høng landbrugsskole. Tak til Lind Petersen for en endnu en god guidning.
Kragerup Gods ved Ruds Vedby
Sidste stop på udflugten var det store hvide Kragerup Gods. Utroligt velholdt. Vi går direkte til frokosten i en af de tidligere staldbygninger – nu moderne spisesal med tilhørende køkken. Efter en lækker frokost gav Godsforvalter Olav Ditlevsen, gift med godsets ejer Birgitte Dinesen siden 1996, en meget underholdende orientering om udviklingen på Kragerup Gods gennem de sidste 20 år. Godset har 920 ha. heraf 200 ha. skov, omfattende vindmølledrift og mere end 20 ejendomme.
Godset har rødder tilbage i 1300 tallet, men blev i 1600 tallet udbygget. Siden 1801 i familien Dinesens eje. Karen Blixen var også af Dinesen familien og kom der ofte. Godset har nu 2 næsten lige store indtægtsområder. Land-og skovbrug og hotel/events/konferencedrift. Olav styrer land/skovbruget og Birgitte Dinesen driften af hotel og events.
Olav Ditlevsen blev hun kæreste med efter 15 års samarbejde, »for det er praktisk at være kærester, når man ikke har tid til andet end at arbejde sammen«. Han havde to døtre i forvejen og Birgitte havde Regitze. Alle tre piger startede deres karriere på hotellet og i eventafdelingen. En er dog nu i militæret med henblik på en officersuddannelse, Hun stod vagt på Amalienborg den dag.
Olav Ditlevsen startede på Kragerup som elev. En hård tid. Kammerherre Dinesen var en streng herre, og Olav rejste straks efter elevtiden til Australien og blev der i 2 år. Efter hjemkomsten tog han Agrar uddannelsen på Næsby Landbrugsskole og fik et overraskende et tilbud om at blive underforvalter på Kragerup gods. Betænkelig !!! men det gik fint og efter 2 1/2 år blev han godsforvalter for hele godset. En imponerende karriere.
For Birgitte Dinesen gik vejen til overtagelsen af Kragerup Gods ad snoede veje. Det lå dog helt klart i kortene, at Birgitte Dinesen skulle overtage Kragerup Gods. Det var ikke en mulighed at sige fra, da hun i 1972 som 14 årig fik beskeden ved sin konfirmation.
Landmandsuddannelsen kom i hus på Næsgård Agerbrugsskole, og inden da havde hun været vidt omkring. På pigekostskole i England, salg af lynlåse i Sydafrika, tjener i USA og træning af poloheste i Australien. Hun arbejdede sammen med faderen fra 1986 til 1998, hvorefter faderen gik på pension. Olav styrede landbruget, men Birgitte havde andre ideer. Og…. Ikke alle projekter lykkedes de første år. I 90’erne troede hun, at en strudsefarm med 2500 strudsekyllinger var fremtiden. Det var danskerne ikke enige i og efter en storm i 2000, måtte alle ud og fange strudse i området. Det blev opdyrkningen af hotel og eventdriften, som gav succes. Under finanskrisen i 2008/9 investeredes i ”klatrebaner i højderne”. De første i Danmark. Den var betalt på 1.5 år. I 2012 vovede de sig ud i 6 store vindmøller, og også den investering kommer godt hjem.
Birgitte Dinesen kunne ikke deltage den dag. Hun var på Grønland for at sejle havkajak. To gange har hun gået Caminoen i Nordspanien – en måned ad gangen. En meget aktiv frue på Godset.
Efter orienteringen besøgte vi hovedbygningen, parken og teambuilding området med klatrebaner m.v. Vi sluttede af med kaffe og kage i det dejlige vejr, og mætte af oplevelser vendte vi næsen hjemad.