25 deltog i turen til Solrød kommune for at høre om kommunens klimaaktiviteter. Det var et særdeles bredt program, som kom langt omkring i både Solrøds og det øvrige samfunds-klimaudvikling. Med kom også ideer til, hvad vi hver i sær kan gøre for at nedbringe CO2 udledningen. Efter orienteringen i byrådssalen drog vi til Solrød Biogas anlæg, som er det største element i Solrød kommunes klimaplan.
I byrådssalen startede vi med projektleder Bjørn Henrichsen fra GATE 21. Et partnerskab, hvor deltagerne sammen skal sikre klimahandling. Han indledte med, hvad hver enkelt borger i landet gennemsnitligt udleder af CO 2 om året. Tallene svinger, men det antages, at vi alle direkte og indirekte udleder 10-17 tons CO2 om året. Der er store forskelle mellem familietyperne. Mest bemærkelsesværdigt er bedsteforældrenes udledning, som beregnes markant højere end øvrige familietyper. De tungeste områder er transport, mad & drikke, energi forsyning og udledning fra køb/forbrug af ”ting og sag”.
Bjørn gav en række gode råd til, hvad vi kan gøre. Ingen tvivl om at uden ændringer i vores adfærd vil der mangle en del i Danmarks CO2 reduktion. Vi kan f.eks. købe/forbruge mindre – også ved at genbruge og cirkulere ting. Bruge offentlig eller deletransport og spise mere CO2 ”rigtigt”. Mindre rødt kød mv. Her brød Hanne Castenschiold ind og bad Bjørn være opmærksom på, at kaffe, the og vin næsten giver ligeså meget udslip. Bjørn var enig, og måtte erkende at han brugte de mest gængse tal.
Næste indslag kom fra Tyge Kjær fra Roskilde universitet. Mag scient.soc og lektor ved institut for mennesker og teknologi. En anerkendt forsker på miljø og energiområdet og som via en række ret tekniske slides og førte os gennem både den historiske udvikling og den, man ser komme inden for en overskuelig årrække. Ikke mindst på energiområdet, hvor den grønne omstilling jo er i fuld sving.
Tyge konstaterede, at prisen på verdens markedet for energi fortsat er styret af OPECs olie priser, som direkte påvirker kul, naturgas- og el-priserne. Forbruget af olie og gas i EU er, uanset EU’s tiltag p.g.a. Ukraine krigen med en øget grøn omstilling, stadig de dominerende brændsler. Den afhængighed bør vi i EU arbejde os ud af, men det er ikke en hurtig omstilling, der kan blive tale om.
Tyge gennemgik mulige løsninger for Danmark, som bør satse på at udvikle anvendelsen af de råstoffer, vi har i landet. Vi har både sol, vind men også biomasse (halm, græs, tang), som via omdannelse til brint kan gøre det muligt at producere den mængde EL, som giver grønne brændstoffer. Den proces vil i øvrigt give megen overskudsvarme, som kan bruges i fjernvarmeanlæg. Omdannelse af biomasse til brint er kendte processer, men er endnu ikke udviklet til implementering i lokale PTX-projekter. Det er altså ikke en nutidig metode, men Tyge oplyste, at de såkaldte PTX-projekter bliver Gamechangere, som skal omdanne de flukturerende kilder (vind og sol) til en løbende tidsuafhængig ernergiforsyning.
Men ! vi er dog allerede i fuld gang med at bruge sol og vind til en øget EL-produktion.
Anvendelsen af Biomasse (Power Bio Økonomi) udvikles for tiden i et Dansk-Svensk samarbejde. Produktionen af Biogas er i en rivende udvikling og kan gradvis erstatte en del fossile brændstoffer. Give overskudsvarme, som bruges i fjernvarmeanlæg (som i Solrød kommune) og levere gødningsstoffer tilbage til landbruget.
Tyges afslutning bringer os direkte over til indslaget om Solrød Biogas anlæg.
Besøgskoordinator Steen Danielsen fra Biogas selskabet fortsatte med oplægget til besøget på selv anlægget. Steen er tidligere leder af Solrød kommunes Tekniske afdeling og var drivende kraft i etableringen af biogasanlægget. Færdigt i 2015 efter 7 års udvikling.
Da Solrød Byråd i 2008 tog fat på debatten om et biogasanlæg var det Steen Danielsen, som skulle motivere afsættelsen af midler. Han brugte de evige klager til byrådsmedlemmerne fra kystnære borgere over stanken fra den rådnende tang i Køge bugt. Tangen kunne fjernes og bruges i et biogasanlæg. Den købte byrådet. Det blev en lang udviklingsproces, for kommunens ansatte vidste intet om biogas produktion. Forskere fra Roskilde universitet og på Foulum m.fl. bistod. Alligevel var det også held og tilfældigheder, som bidrog til løsninger.
Hvor fik man ”råvarerne” fra ?: Vinter – tangen viste sig at indeholde cadmium. Den måtte kun samles/bruges i sommerhalvåret. Steen faldt så tilfældigt over et affaldsprodukt fra en stor lokal Pektin fabrik, som kunne bruges. Fint til at afgive gas, men ubrugeligt som gødningsrestprodukt til landbruget. Hvad så ? jo alle restauranterne i Københavns lufthavn gik med på at levere bioaffald. Og sådan fortsatte udviklings processen, hvor man hele tiden løb ind i udfordringer og bestandigt fandt løsninger.
I dag leverer 600.000 husstande deres bio affald til anlægget. Bio affald giver det næst højeste gasafkast. Gylle modtages også, men er ikke det bedste. Fiske og blodaffald modtages også. Retur kommer 200.000 tons gødning til landbruget, gas som sælges til verdensmarkedspriser og som nævnt overskudsvarme til fjernvarmebrugerne.
Solrød kommune ydede løbende 50% af udviklings udgifterne, men resten måtte man finde i fonde mv. Investeringen var dog tilbagebetalt over 7 år, men Solrød kommune må ikke tjene direkte på driften. Hvad gjorde man så ? Ja man stiftede blot et aktieselskab, som kommunen har aktiemajoriteten i. Det er lovligt.
Herefter drog deltagerne til anlægget ved Lille Skenved.
Vel ankommet fik alle røde veste før rundvisningen startede. Og !! der var stort set ingen lugtgener at mærke. Turen rundt ses kæmpe rådningstanke og vældige rørføringer. Alt er ryddeligt og pænt. Det fører for vidt at beskriver turen rundt – se fotos og gå ind på Solrød Biogas’ hjemmeside. Steen gav et væld af detaljer, som her koges ned til følgende indtryk:
- Anlægget er højteknologisk. Alt styres via sensorer og dataprogrammer. Der er 6 ansatte. Ingen efter kl. 16.
- Vagthavende tager en Ipad med hjem, som alt kan betjenes fra. Fra kl. 16 er det bakteriernes anlæg. Ufatteligt hvad bakterier kan skabe.
- Rådningstankene rummer hver ca. 6.000 m3
Anlægget, som modtager madaffald, frasorter selv plastposer af alle slags, men er dog overvåget. Man har f.eks. modtaget stegepander, en mikrobølgeovn m.fl. - Biogas processen afgiver CO2, som ledes direkte ud i luften. Man er klar til at opsamle CO2, den dag metoder til en videre håndtering er udviklet.
- Styringen af varme i rådningsprocessen er afgørende. Den skal være ca. 47 grader .
- Lastbilerne med Pektin affald kører selv ind og læsser af i Pektin hallen. En grab henter automatisk løbende en ny portion til tankene. Gyllevogne og andre vogne med lignende flydende affald kører selv ind i afleverings tunnellen, kobler på og blæser ud. Skyller derefter vognen, så smitsomme stoffer ikke kommer ud til andre landmænd.
- Lugtgener er væk. Hele anlægget er koblet op på et udsugningsanlæg, hvor lugten ledes gennem et bakterielt rensningsanlæg.
- Restprodukterne er slutteligt gennem en sidste afgasningstank , som fjerner de sidste 10% gas, der er tilbage fra hoved-forrådningen. Det landmanden får, er helt gasfrit.
Cirka kl. 16.30 rundedes af i mødelokalet og formanden kunne takke Steen for en spændende rundttur. Tak også til Birthe som arrangerede turen.