Vi var 65 deltagere, som mødtes i Terrassepavillionen på det historiske Frilandsmuseum for at høre 2 foredrag om det hedengangne Landbrugsraadet. Det nåede at arbejde for et samlet landbrugserhverv i 90 år. Stiftet den 20. Juni 1919 og afløst af Landbrug & Fødevarer i 2009. På 100 årsdagen afholder Landbrug & Fødevarer i øvrigt en konference på Axelborg om Landbrugets fremtid, men på et forretningsbasseret koncept.
Seniorklubben valgte som et medlemsarrangement at markere 100 års dagen godt en måned før, og dagens tema var: Historien. Hvad førte til dannelsen, og hvad skete derefter. Relevant for de fleste medlemmer som var aktive aktører i Landbrugsraadets historie i kortere eller længere tid. Enten som ansatte i rådet eller i sammenflettede organisationer.
Foredragsholderne var historiker/lektor ved Saxo Instituttet på KU, Jes Fabricius Møller samt Klaus Bustrup, som gennem 14 år var administrerende direktør for Landbrugsraadet. At genfortælle foredragene i denne korte beretning er ikke mulig. I stedet gives et sammendrag over indholdet
1. Hvad førte frem til oprettelsen af Landbrugsraadet – v. Jes Fabricius Møller
Jes Fabricius Møller førte os på finurlig vis gennem udviklingen i Landbruget og Danmark fra midten af 1800 og frem til 1919. Udgangspunktet var begivenhederne på Birkende gården på Kalundborg egnen, hvor Jes selv var opvokset. Gården var en del af Lerchenborg gods og Lensgreven ansatte i 1858 Otto Lawaetz der kom fra hertugdømmerne Slesvig-Holsten, som forpagter og mejerist. Birkende hænger sammen med nutiden på Axelborg. Otto Lawaetz er tipoldefar til Landbrug & Fødevarers adm. dir. Anne Arhnung. Hovedpunkterne i udviklingen der førte frem til dannelsen af Landbrugsraadet var:
- Den teknologiske udvikling fra 1850erne og den medfølgende rationalisering. Først drevet af godserne med midlerne fra kornsalgsperioden (1830-70) og senere af andelsselskaberne.
- Den stigende agtelse for bønderne i samfundet op til århundredeskiftet. Højskolernes kulturelle betydning for den demokratiske dannelse og den øgede uddannelse og organisering i Landbruget.
- Oprettelsen af andelsselskaberne som standardiserer landbrugsprodukterne. Eks. Lurpak. Bønderne kopierede dermed godsernes produktionsanlæg men uden at ændre på ejerskabsstrukturen i Landbruget.
- Den øgede globalisering efter 1850. Den teknologiske udvikling fra 1850 – 1914 (tog, skib mv.) medfører, at både varer og mennesker flyttes lettere. Eksportmulighederne øges markant i kornsalgsperioden og skaber stor vækst i landbruget.
- Brydningen mellem ”bønder og husmænd” – primært kornpriserne. Bønderne har store arealer til kornproduktion. Husmændene har kvæg som behøver korn.
- Bønderne bliver regeringsduelige. Systemskiftet i 1901. Chr. 9. Accepterer folketingsparlamentarismen. Venstre (bøndernes politiske gren) danner regering.
- Opbruddet i Venstre i 1905. Det radikale venstre oprettes af udbrydere som protest mod at Venstre ikke tager hånd om alle samfundsgrupper. På det tidspunkt er der ca. 100.000 Husmænd og 100. 000 bønder.
- Lensafløsningsloven i 1919. Jord fra de store godser sælges fra – oprettelsen af statshusmandsbrug.
- Situationen op til og under 1. Verdenskrig. Al eksport til England ophører. Kornpriserne maksimeres mv. Husmændene var glade, bønderne utilfredse. Landboforeningerne, Andelsselskaberne og Landhusholdningsselskabet danner Landbrugsradet for at kunne optræde fælles i forhandlingerne med Regeringen.
2. Landbrugsraadet dannes og fungerer frem til 2009 – v. Klaus Bustrup
Klaus Bustrup disponerede sit indlæg i 4 hovedpunkter og med mange faktuelle oplysninger. I denne beretning sammenfattes hovedlinjerne.
a) Landbrugsraadet (LR) som fælles platform for hele erhvervet:
Husmændene var ikke med fra starten. De kom med i 1932, hvor Landhusholdningsselskabet gik ud, men trådte så atter ud i 1939. Det var atter kornpriserne, der skabte modsætninger. Først ved EF tilslutningen i 1973 skabtes sammenhæng mellem kornpriser og animalsk produktion. Det gav i 1976, hvor Chr. Sørensen var formand, grund til ny indmeldelse i LR. Krumtappene og styrken i LR var dog i alle 90 år Landboforeningerne og Andelsselskaberne.
I 1950 afløstes de ministerielle eksportudvalg fra 30erne af frivillige sammenslutninger – kendt som Brancheudvalgene. De indtrådte i 1961 som medlemmer af LR, og gennem årene fik LR stadig flere medlemmer. Sukkerroedyrkerne, gartnere, Tolvmændene, pelsdyr– og frøavlere, økologer, vinavlere og selv havbrugene.
De 90 år har ikke været uden spændinger. I sær efter 1976 opstod spændinger mellem Landbo/Husmandsforeningerne og de store brancheorganisationer, som ønskede mere magt til LR og brancheorganisationer. Perioden med Esp Sørensen var udfordrende.
LR blev på mange områder mere og mere det fælles rum, hvor koordineringer kunne skabes, men der var altid dele af landbruget uden for i opposition. Omkring starten af 80 erne var det f.eks. ”LR-80” bevægelsen. Af nutidige kendes ”Bæredygtigt Landbrug”.
Gennem årene tilførtes flere og flere opgaver. Administration af fonde, Fællesmarkeds-sekretariatet, LOK, Landbrugets Afsætningsudvalg, erhvervspolitisk koordinering m.fl.. Senere medførte fald i medlemskontingenterne dog den modsatte effekt, og opgaver blev trukket hjem til virksomheder og organisationer.
b) Landbrugsraadet og det omgivende samfund
Verden ændrer sig, og dermed de vilkår som LR måtte arbejde under og med i forhandlingerne. 1. verdenskrig førte til dannelsen af LR. Børskrakket i 1929 førte til offentlig styring af eksporten og i 1933 lagde Kanslergadeforliget rammerne for kriseordninger for landbruget. 2. Verdenskrig standsede eksporten til UK og Tyskland blev det nye marked. Efter krigen skulle midler fra Marshall-hjælpen fordeles og LR deltog i sikringen af mekaniseringen af landbruget.
Mest skelsættende i LRs historie var indtrædelsen i EF for 47 år siden. Fællesmarkeds-sekretariatet, Bruxelles-kontoret, Copa-formandsskaberne m.m. har haft stor betydning. Senere var det oliekrisen i 70erne som medførte voldsomme renter og devalueringer som først gav landbruget en fordel, men derefter en pålagt særskat.
c) Landbrugsraadets politiske indflydelse
Indflydelse hænger sammen med magt, økonomiske midler, position og evnen til at håndtere forskellige situationer. For 100 år siden havde landbruget stor betydning for dansk eksport. Nu udgør eksportandelen ca. 15 %. Det alene giver faldende indflydelse. De sidste 50 år har både politikere og befolkning ønsket lavere landbrugsstøtte og øget hensyn til miljø, natur og dyr. Skadesbegrænsning har derfor ofte været målet i de mange års landbrugspolitiske forhandlinger. At beslutningerne nu i mange tilfælde er flyttet til det store fællesskab i Bruxelles reducerer også indflydelsen. Det har været og er et dilemma for landbrugsorganisationerne både at skulle søge popularitet i befolkningen og samtidig forhandle med regeringen. Det hele i balance med kravene fra baglandet.
Penge giver dog magt, og der har LR og de øvrige landbrugsorganisationer gennem årene været godt stillet i forhold til søsterorganisationer i andre lande. Administrationen af offentlig støttede fonde har været henlagt til LR m.fl. Den helt store styrke har dog været, at LR altid har haft andelsselskaberne med.
d) Markante personer i Landbrugsraadets historie
Der skal stærke og dygtige folk til få en fælles platform til at fungere, og det har der været. Både på den folkevalgte og ansatte side. Landbrugsraadets 8 præsidenter har altid spillet en stor rolle, og flere har senere udfyldt ministerembeder. De fleste sad på posten mange år. Klaus Bustrup bidrog med fortællinger om væsentlige markante resultater hos de ofte stærke personligheder.
1919 – 20: Thomas Madsen Mygdal (senere både landbrugs- og statsminister)
1920 – 33: Gårdejer P.P. Pindstrup (Husmandsfore. kom ind i 1932)
1933 – 50: Forstand. Henrik Hauch (stærk, god relation til Stauning, L-Minister i 1950)
1950 – 60: Gårdejer Hans Pindstrup (svære år for LR, indre spændinger i erhvervet)
1960 – 73: Gårdejer Anders Andersen (snu/stærk forhandler, finans/skatteminister)
1973 – 79: Forpagter Arne Pilegaard Larsen (første ikke jyde, død i 1979)
1979 – 95: Proprietær H.O.A. Kjeldsen (markerede DK-landbrug internationalt)
1995 – 2009: Gårdejer Peter Gæmelke (Kina aftalen med Husmændenes P. Thomsen)
Præsidenterne har været ansigtet udadtil, men har samtidig haft behov for en god ledelse af sekretariatet. Også der har der været gode og mangeårige direktører på posterne. I alt 7 hvoraf den første og den sidste dog kun for en kort tid. Klaus Bustrup arbejdede personligt under- og sammen med de seneste 4 før han selv overtog posten.
1919 – 22: Lars Frederiksen
1922 – 55: Arne Høgsbro Holm (opbyggede sekretariatet, flyttede i 1931 til Axelborg)
1955 – 76: Niels Kjærgaard
1976 – 90: Kjeld Ejler (forberedte dansk landbrug til EF gennem fællesmarkedssekr.)
1990 – 94: Asbjørn Børsting (overgik til DLG som adm. direktør)
1994 – 2007: Klaus Bustrup
2008 – 09: Freddy Svane
Sammenkomsten sluttede med frokost. Godt 20 deltagere forlængede derefter med et besøg i det nærliggende Bjørn Wiinblads hus.