Vi var godt fyrre forventningsfulde medlemmer, der satte os i bussen på Taastrup stationsplads og planmæssigt forlod stedet på slaget 9. Den nye orden med at starte lidt senere lader til at passe selskabet godt, som formanden konstaterede.
Første stop Vordingborg, hvor vi skulle se Danmarks Borgcenter, med Gåsetårnet som vartegn. Undervejs fortalte vores havesagkyndige Mette Østergaard om det lille historiske haveanlæg, der ligger lige ved siden af borgcentret.
Vordingborg Borgccenter
Vejret var desværre ikke helt som bestilt, men tørvejr til formiddagskaffen, indtaget under åben himmel var første succes. Vi samledes derefter på borgcentrets stejle foredragstrappe og hørte historien omkring de seks dronninger, som kunstneren Jim Lyngvild har givet sit bud på i form af portrætter ved udstillingens indgang.
Jeg vil ikke påtage mig at genfortælle historien, der indbefatter det store antal Valdemarer, Erik’er, Kristoffer med flere, men vores guide og omviser havde da forbløffende godt styr på alle disse skæbner, der behændigt kom og senere afgik ved døden og efterlod de stærke kvinder med kongemagten.
Interessant synes jeg især var den lille anekdote, om at den kvindelige tronarvefølge allerede var accepteret af paven i starten af forrige århundrede på foranledning af en henvendelse fra en af de stærke dronninger (jeg husker desværre ikke hvilken).
Vel igennem de mange tronskifter og intriger ved hoffet fik vi en rundvisning på borgruinen, hvor det, der især står tilbage, en den mere end 700 meter lange borgmur med det enlige Gåsetårn. I terrænet rundt om borgen kan man udmærket se den strategiske beliggenhed ud mod Storstrømmen/Østersøen, hvor en flåde kunne ligge vel beskyttet. På borgterrænnet er det med enkle stolper og kasser markeret, hvor bygningsværker har været placeret.
Afslutningsvis fik vi fri til selv at studere resten af udstillingen, der er placeret underjordisk og dermed ikke står i vejen for at opleve borganlægget uden at blive forstyrret af udstillingsbygninger.
Endelig var der lige tid til at se den lidt regnvåde historiske have, inden vi påny samledes i turbussen med kurs mod frokost.
DGI sportscenter – frokost
DGI’s sportscenter i Vordingborg lyder måske ikke meget af gourmetmad, men vi fik ikke desto mindre en virkelig dejlig og veltillavet middag med kyllingebryst/jordskok, stegte kartofler og salat – Kaffe og kage med vin/øl/vand til og jeg er helt sikker på, at ingen gik sultne fra bordet.
Tuemosegård vingaard
Sidste stop på turen var Tuemosegård Vin, hvor Ingrid og Simon Simonsen fortalte om deres vinproduktion. Selvom de begge stammer fra landbrug (i Jylland), har de hver især været en omvej, inden de i 1990 bosatte sig på Tuemosegård.
Ingrid har været lærer i folkeskolen, og Simon har været jagerpilot og senere SAS-pilot. Ikke den mest oplagte fortid at have i bagagen som vinbønder
De drev i en årrække gården med almindeligt landbrug (42 Ha) ved siden af deres arbejde, menbesluttede, at de efter at være gået på pension skulle have tiden til at gå med noget.
Det blev vinproduktion, og på trods af det kæmpestore arbejde det er at passe 3200 vinstokke på 1 Ha jord, har de ikke fortrudt.
Der skal holdes øje, klippes, nippes, bindes op, tyndes ud osv. osv. fra det tidlige forår og frem til plukning i uge 41-43, hvor de dog får hjælp af fire betroede familiemedlemmer.
Der er udfordringer med vejret selvfølgelig, med nattefrost i maj, med skadedyr og skimmel, så man skal hele tiden være på tæerne, fortalte Simon.
De producerer hvid-, rosé-, rød- og orangevin og mousserende – både hvid og rosé. Vinene forarbejdes og lagres i eget vineri og sælges direkte fra gården. Ud over vin producerer de også honning og mjød.
Vi smagte fire forskellige vine, der blev skænket med rund hånd, så alle fik rigeligt. Flere købte et par flasker med hjem, så der var da også tilfredshed med smag og kvalitet.
Se mere her https://tuemosegaard.dk/
