For et par uger siden samledes 43 seniorer kl. 10.30 på Dorthea Vej i det ydre Nørrebro for at gå i ”banken”. Dog ikke i en helt almindelig bank. Faktisk var der ikke megen bankstil over ejendommen (se fotos på hjemmesiden) og ingen hæveautomater. Vi var nemlig på vej i FødevareBanken, som vel er det stik modsatte af en almindelig bank. Hvidvaskskandaler kendes ikke her, men sporbarhed er dog lige så vigtigt, som i de almindelige banker. Det kommer vi tilbage til.
Formanden for bestyrelsen, Klaus Bustrup, bød os velkommen inde i ”bankens ekspeditions-lokaler” eller rettere sagt i det centrale lagerlokale blandt salathoveder, drikkevarer, kager mv. Kasserede, men sunde fødevarer, som bare ikke kan sælges. Vi skulle høre om arbejdet med at forvandle madspild i fødevareindustrien og engrosleddet til måltider for socialt udsatte grupper i samfundet. Direktøren Karen-Inger Thorsen og driftschefen for Københavns afdelingen John Køppler supplerede.
Madspild er fødevarer, som kunne være spist af mennesker, men som går til spilde. Klaus Bustrup nævnte, at der i Danmark smides ca. 700.000 tons fødevarer ud om året. De ca. 300.000 fra husholdningerne og resten fra detailhandlen, fødevareindustrien, primærproduktionen og fra hoteller, restauranter/storkøkkener.
Fødevarebanken
Fødevarebanken blev stiftet i 2008. Den uddeler overskudsmad til organisationer/steder, der arbejder med socialt udsatte grupper. Banken er landsdækkende med afdelinger i København, Kolding og Århus, hvorfra der til alle verdenshjørner køres ud med fødevarer 6 dage om ugen. Ikke til enkelte forbrugere som ses i andre, men markant mindre foreninger som Food Sharing Copenhagen og Stop spild lokalt m.fl. Foreningen Stop Spild af mad arbejder alene med information, events, kontakt til detailhandlen om prisnedsættelser mv. Madformidlingsmæssigt er Fødevarebanken den største i Danmark. Det er en non profit virksomhed med få lønnede ansatte. Arbejdskraften kommer primært fra 250 frivillige. 150 i København og 100 i Jylland. Man håndterer 3-4 tons fødevarer om dagen.
Fødevarebanken får sine varer fra fødevareindustrien (eks. Arla, Danish Crown, Stryhns m.fl.) samt engroshandlen og supermarkedskæder – ikke enkelt butikker. Der er 225 donorer, med hvem der indgås specificerede aftaler med om hvad, hvornår, hvordan der kan samarbejdes. Også flere store centrallagre donerer fødevarer til banken. Årsagen til ”kassationen” af fødevarerne kan f.eks. være overproduktion, ukurante størrelser, produktionsfejl (etikette, form mm.), fejlleveringer, beskadigelse af emballage, overskud af sæsonvarer, holdbarhed, politiske forhold som Ruslands importstop m.fl.).
Varer som er sunde, men kasseret af industrien eller engrosleddet
Karen-Inger Thorsen og John Køppler nævnte f.eks., at Arlas 24 timers mælk ikke kan sælges efter 24 timer, men at mælken har en holdbarhed på 11 dage. Arla er en af de største donorer. Mange andre blev nævnt (julesmåkager, kammerjunkere, drikke saft). Årstidernes økologiske grøntsager bliver sorteret. De må så bare ikke længere kaldes økologiske. Vi så også restlagre af grøntsager fra 21 Netto butikkers påskelukning. Fuldt salgbare men !!!. Der er også varer, som reelt holder længere end den påstemplede dato. For sådanne kan producenten påstemple/ attestere, at varen holder længere. Første donoraftale var i øvrigt med INCO.
Alle varer scannes, når de kommer ind på lagrene, og de scannes også, når de udleveres til den pågældende institution. Sporbarheden er vigtig. Der må ikke være tvivl om fødevaresikkerheden. I Jylland bringer sponsorerne varerne til Banken. På sjælland skal banken selv hente på lagrene.
Kontorlokalerne til de ansatte og frivillige
Vi forlod lagerområdet og gik op på 2. sal til kontorområdet, hvor den administrative styring sker. Der er megen logistik at holde rede på. Det er pæne og lyse lokaler med gode ergonomiske kontormøbler. Modtagelsen var smilende og venlig fra alle medarbejderne i området. Man kunne bare spørge. De vælter sig ikke i plads, men der er bestemt OK forhold. Banken havde ikke selv et lokale, som kunne rumme næsten 50 personer til spisning, så man havde lånt et lokale på etagen. Der var dækket op til frokosten, men forinden skulle vi høre mere om historien, økonomien og ikke mindst arbejdsgangen, hvor 3 af de frivillige medarbejdere kom og fortalte.
Erik og Mogens udgør et af de teams, som kører ud med varer i en varevogn med køling. Banken har 16 kølebiler, som altid starter fra lageret. Både Erik og Mogens er pensionerede, og dem har man flere af. Man skal kunne løfte en ”Arla-kasse” op/ned i varevognen. Eriks og Mogens rute er en af de lange. De mødes hver onsdag og fredag kl. 8. Læsser bilen og kører til Lolland, hvor de forsyner 5-6 steder med varer. F.eks. til morgenmads projekter på skoler, som tilbyder morgenmad til børn, der ikke får morgenmad hjemme. Det er ikke lige meget, hvad de har med, men de kender modtagerne, og ved hvad der kan bruges . Stederne kan dog ikke bestille specielle varer. Man modtager det, der er med på vognen. De frivillige skriver sig på en vagtplan og bestemmer i hovedtræk selv deres arbejdsdage. Interesseret ?, læs om frivillige på Fødevarebankens hjemmeside.
Hvem er modtagerne – Socialt udsatte bredt forstået
Herberger, varmestuer, væresteder, bosteder, forsorgs- og børnehjem, kvinde- og mandekrisecentre, asylcentre, sommerlejre for udsatte børn/unge, skoler i udsatte områder, morgenmadsklubber. Det er organisationer som Blå Kors, Røde kors, Kirkens Korshær, der driver stederne. Og det er jo over måltiderne, at der bygges venskaber, og sættes fokus på livskvalitet og sundhed. Modtagerne skal som donorerne indgå aftaler om faste ugentlige leverancer. De betaler kr. 10.000 pr. år i logistik gebyr. Banken undersøger årligt, om stederne f.eks. ville have købt varerne selv, hvis de udeblev. Svaret har hidtil været nej.
Historien bag banken og økonomien
Banken er stiftet i 2008, og lignende findes flere steder i verden. Karen-Inger Thorsen sidder f.eks. nu i bestyrelsen for den europæiske sammenslutning. Det var dog først i 2013, at der kom rigtig gang i organisationen, som da var i svære økonomiske problemer. Velux fonden gik ind med 23 mil. fordelt over 4 år. Bustrup trådte ind som formand og måtte udskifte direktøren med Karen-Inger Thorsen. Hun har siden styret organisationen meget professionelt. Man fik nye sponsorater, og gennembruddet var Netto aftalen med 3 mio pr. år via pantflasker mv. Behovet er 12 mio om året og fonde som AP Møller, Salling m.fl. hjælper. Banken søger også § 18 støtte fra kommunerne og opnår ca. 1 mio pr. år fra Tips og Lotto midlerne. Endelig fås også støtte fra private i form af medlemskab (kr. 100/år) eller ved køb af en folkeaktie a kr. 200 (flere deltagere købte). Klaus Bustrup, som i øvrigt træder fra som formand ved næste generalforsamling, nævnte, at man er i en god trend. Blandt andet er en ny strategi for de næste 4 år vedtaget. Bestyrelsen rummer i øvrigt Flemming Nør Pedersen og Ole Linnet Juul, der som bekendt har en fortid i Landbrugsraadet.
Frokosten
Vi sluttede med besøget af med en frokostbuffet frembragt af Jesper (køkkenchef på mændenes hjem på Amager). Alt af råvarer fra donorer. Det var supper lækkert, og Jesper fortalte om sit eget forløb med donorvarer, som har udviklet en ny kreativitet i hans køkken. Se fotos af buffeten på klubbens hjemmeside.
Tak for et super godt arrangement !
Erhardt sluttede med at takke Klaus Bustrup og Karen-Inger Thorsen for arrangementet og fortalte desuden, at Seniorklubben havde doneret kr. 3.000 til Fødevarebanken. Kl. 13.30 drog vi atter af sted.
Landbrugets Seniorklub Axelborg
Den 5. maj 2019
