Johannes Østergaard bød Cand. Agro. og Phd. Thomas de Bang fra Novo Nordisk velkommen til Axelborg og Carsten Phillipsen, der havde fået mødet i stand, supplerede velkomsten. Han understregede foredragets aktualitet ikke mindst set i lyset af de mange midler, som Novo yder til forskningen indenfor området landbrug og fødevarer.
Thomas de Bang takkede næsten overrasket, men glad for indbydelsen. Han lagde for med kort at fortælle historien om baggrunden for Novo Nordisk etablering. Om ægteparret Marie og August Kroghs besøg i USA og Canada i 1920, hvor Marie som diabetiker er nysgerrig på den nyeste forskning indenfor insulinproduktion. Hvordan ægteparret får adgang til at hjembringe retten til at producere insulin, forudsat at profitten fra produktionen placeres i en fond til fordel for almenheden. Med andre ord grundlaget for Novo Nordisk Fonden (NNF).
Og så fortalte Thomas de Bang ellers om udviklingen af fondskapitalen og anvendelsen af midlerne herfra igennem 100 år. 1000 mia. kroner udgør i dag NNF-kapitalen hvoraf 1/5 er placeret i uddelingsfonden. NNF er helt unikt betydningsfulde i dansk forskningssammenhæng. Det giver stor indflydelse og stiller store krav til gennemsigtighed og ordentlighed i uddelingspolitikken.
Man arbejder med ”åbne kald” hvor alle kan søge frit og med missionsdrevne uddelinger, hvor man støtter specifikke formål eksempelvis oprettelsen af Center for Biosustainability på DTU. Man støtter i vid udstrækning grundforskning, men også konkrete investeringer som ex. Kvantecomputer på Niels Bohr. Sundhedsområdet er klart et hovedfelt for NNF, men bæredygtighed, fødevareproduktion, klimadagsorden fylder stadig mere. Det er netop indenfor dette område, at Thomas de Bang har sit virke, og derfor var det også spændende at høre hans forventning til den udvikling som de betydelige NNF-midler vil rette sit mod. Med det store udsyn og de globale briller forudså han at udviklingen ville indebære store nødvendige omlægninger af fødevareproduktionen.
Vi skal producere fødevarer smartere end i dag og:
- Komme væk fra ensartet dyrkning af monokulturer – til fordel for en mere divers natur – udtagning af sårbare naturområder –
- Begrænse animalsk produktion og skifte over til flere vegetabilske fødevarer med mindre klimaaftryk
- Forvente anderledes forarbejdning af fødevarerne
Noget er fugle på taget, men der er også en række eksempler på forskning og udvikling, som er sat søen f. ex.:
- Landcraft – reduktion af drivhusgasser i samarbejde med AAU
- Gletcher-stenmel som naturgødningspoteniale
- Præcisionsstyret dyrkning
- Diverse Planteavlsforskning med bionitrifikation/tørkeresistens
Referatet er ikke fyldestgørende, men alle fik både spændende og overraskende oplysninger om NNF og om de midler, der flyder derfra af betydning også for landbruget.
Ref. Heidi Alsing
