Som afslutning på generalforsamlingen bød Johannes velkommen til forfatter Jens Smærup Sørensen, der talte om sin seneste og meget roste roman ”Evigt i tiden”.
Jens Smærup Sørensen, født i 1946 i Stavn mellem Nibe og Løgstør, har i flere af sine romaner taget landbruget som erhverv og livsform under litterær bearbejdning. Familiens landbrug var aldrig Jens Smærups fremtid, men han var glad for sin opvækst i det gamle landbrug, de faste rutiner og pligter også for børnene. I dag drives familiens ejendom med tilkøb af den halve landsby af en nevø, der er med i foreningen Bæredygtigt Landbrug. Vi taler ikke så meget om det bemærkede forfatteren.
”Evigt i Tiden” strækker sig over tre århundreder. I romanen følges parret Jacob og Lone der med kunstnerisk frihed lever i alle tre tidsaldre, blot bliver de 10 år ældre pr. århundrede.
Romanen foregår i nutiden, men med tilbageslag:
Først til et møde på kong Christian den 7.s slot omkring 1790, hvor den sindsyge konge roder rundt under det mødebord, hvor landbrugets produktionsproblemer drøftes. Produktiviteten faldt bl.a. fordi de mange småbønder intet fik ud af deres slid, som primært kom en lille overklasse til gode. Hvor selvejet og andelsbevægelsen med større produktivitet og eksportsucces introduceres.
Der springes til første halvdel af forrige århundrede, hvor Jacob og Lone som unge mennesker af tiden har været på højskole og oplevet inspiration og lærdom og ikke mindst bevidsthed om at det var deres fortjeneste at landet producerede overskud. Hvor kønnenes forskellighed fortsat havde stor betydning, understreget med fortællingen om Lone der får Jacobs løfte om at hun må prøve at pløje med stude, men må sande at det er for hårdt for hende. Hun og familien er afhængig af husbond. Jens Smærup minder om hvad maskinkraften fra den lille grå Ferguson fik af betydning for ligestillingen, for kvindernes uafhængighed og i sidste ende antallet af skilsmisser.
Tydeligvis er dette afsnittet som Jens Smærup selv har del i og også har bearbejdet tidligere i sin bog ”Mærkedage”. Herfra læste han et stykke fra om konfirmandens hovedgave, en fotografiapparat, som han forevigede mange landbrugsscenarier med – en række navngivne agre – der i dag alle er slået sammen og ikke længere kan skelnes fra hinanden.
Nutiden foregår i København i Kødbyen hvor unge miljøaktivister, der intet ved om landbruget, mødes i opgør mod det konventionelle landbrug, mod husdyrproduktionen, mod pesticidforurening, CO2 udledninger osv.
Det bliver tydeligt at landbruget i nutiden ejes af ganske få procent af befolkningen, at der mangles den tidligere sammenhængskraft, hvor flertallet af befolkningen boede og ernærede sig ved landbruget.
Et par afsluttende spørgsmål om hvad fremtiden vil bringe og hvilke fællesskaber det vil skabe, affødte nogle måske lidt overraskende svar fra Jens Smærup:
Der skal lægges om med ændret jordbehandling, bedre dyrevelfærd, mere økologi med EU-støtte til bedre måder at drive landbrug på. At børnebørnenes fællesskab bliver klimaaktivisme – vigtigst er fællesskabet og samtalen, når de næste omlægninger skal finde sted. Desuden at forfatteren i øvrigt ikke fattede at politikerne var så bange for prisstigninger på fex. Oksekød.
Ref. Heidi Alsing