I forlængelse af generalforsamlingen havde vi besøg af L&F’s direktør Jan Laustsen og direktør for Grøn Trepart Anders Panum Jensen. Her følger korte referater af deres indlæg.
Jan Laustsen, direktør for Handel, Marked & Ernæring og nyt medlem af seniorklubben, var beredvilligt trådt til som erstatning for viceadm. direktør Flemming Nør-Pedersen, der var blevet forhindret.
Vi fik en hurtig overflyvning over den nye ledelse af L&F.
Morten Boje Hviid er ny adm. Direktør. Overordnet ansvar for de samfundsrelaterede politiske emner. Viceadm. direktør Flemming Nør-Pedersen har ansvaret for medlemmer, marked og energi og dir. Camilla Brehm Suhr har ansvaret for organisation, kultur og ejendomme.
Navnlig området med ejendomme har haft stor bevågenhed i forbindelse med Ny Axelborgs problemer med PCB. Problemer der betød, at man i juli 2024 fraflyttede ny Axelborg og nu har lejet sig ind i Nordeas bygninger i Meldahlsgade kaldet Kobberhuset.
Gl. Axelborg er ikke ramt af problemer med sundhedsfarlige byggematerialer, og direktionen er fortsat placeret på 4.salen. Det er, forstod vi, hensigten så vidt muligt at flytte sammen igen i Gl. Axelborg, men det må ske med respekt for de nuværende lejere. Jans vurdering var, at man ikke kom tilbage i Ny Axelborg.
Ud fra sit ansvarsområde gav Jan Laustsen os sine handelspolitiske vurderinger af den geopolitiske situation i lyset af ikke mindst det amerikanske præsidentvalg, og hvor de bare en måned gamle slides allerede var forældede. Han betonede de ændrede spilleregler erhvervet står i, med et USA der handelsaggressivt forlanger ”noget for noget”, et Kina der forholder sig til strategisk opbyggede relationer, og Rusland der holder på med en militærøkonomi og dertil et FN under pres.
Aktuelt søger L&F at udnytte mulighederne for møder mellem den danske fødevareminister og dennes kolleger i henholdsvis Kina og Japan. Men også det forestående danske formandskab i EU er under forberedelse, selvom krisen også sætter sig spor her.
Anders Panum Jensen gav os sit syn på det, han benævnte som den hårdeste arbejdssituation i 2024.
Anders’ titel af trepartsdirektør er affødt af, at regeringen som bekendt har udpeget en trepartsminister Jeppe Brus, og at man i øvrigt dermed har samlet store dele af såvel miljø- som fødevareministeriet under denne minister.
Om baggrunden for trepartsideen fortalte Anders, at det ikke var L&F’s idé, men Venstres – ”sæt jer sammen med Danmarks Naturfredningsforening (DN) og find en løsning”. Såvel L&F som DN havde faktisk været ganske skeptiske. Ikke desto mindre var alt havnet i treparten udover CO2 afgift blev kvælstofproblematikken medtaget, grundvandspolitik, biodiversitet, arealanvendelse, skovrejsning osv. Rettelig var der tale om en syvpartsforhandling, idet også Fødevareforbundet, Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes Landsforening havde plads i udvalget. Men ofte mødtes L&F Søren Søndergaard og DN Maria Reumert Gjerding til forberedende møder inden udvalget trådte sammen.
Anders fortalte levende om mødeforløb i de lyse sommermåneder, hvor mødedeltagerne bogstavelig talt var lukket inde i økonomiministeriets kedelige lokale uden vinduer, mens lydene fra en feststemt by kunne høres udenfor. Det gav et voldsomt pres på at nå i mål, men respekt også for at man gav sig al den tid, der måtte være behov for. Især beskrev og roste han forhandlingslederen Henrik Dam Kristensens store langmodighed.
Kvælstof kom ind undervejs – det hele hænger sammen og gjorde det måske nemmere at få aftalen på plads. Co2 afgift med bundfradrag er skruet sammen så de landmænd, der bruger de nye teknologier kan slippe for afgiften. Ved at udtage 15% af jorden, skal landbruget have fred og få rullet fx kvælstofreguleringen tilbage.
Men det er jo frivilligt, og der skal kompenseres. Skov løser ikke de kortsigtede mål – det er ikke et relevant virkemiddel her og nu. Fra 2030-2045 bliver der mere fokus på skovrejsning.
L&F har mere og bedre kontakt med Bæredygtigt Landbrug og Agerskovgruppen nu end tidligere.
Det, at vi er en del af regeringens prestigeprojekt, er unik situation og giver os indflydelse, men efterfølgende kunne noget nok have været skrevet mere præcist og detaljeret.
Regeringen har forpligtet sig til at finde flere penge, hvis man ikke kommer i mål med det, der nu er afsat. Implementeringen bliver det spændende – hvis det ikke lykkes hvem får så skylden? Der er enighed om ikke at pege fingre ad hinanden. Deadline 2030 er urealistisk – kommunerne siger allerede nu, at de mangler ressourcer.
Indholdet af aftalen opsummeret i den planche Anders viste forsamlingen:
- CO2-afgift på husdyr på 750 kr. med bundfradrag fra 2030.
- 000 ha klima-lavbundsprojekter
- 20% beskyttet natur (I dag ca. 15%)
- 000 ha skov i 2045, heraf 100.000 ha urørt
- Drikkevandsbeskyttelse efter kortlægning 2027
- Reduktionsmål for kvælstof nås med kollektive virkemidler / ændret arealanvendelse senest i 2030.
- Markregulering kan midlertidigt øges, men skal afvikles. Kompensation for omkostninger.
- 15 procent af landbrugsjord omlagt til skov / natur
