Knapt 30 medlemmer af Seniorklubben havde fundet tid og lyst til at tage del i en orientering og debat om landbrugets aktuelle klimaudfordringer. Orienteringen blev givet ved Klimadirektør Niels Peter Nørring, der indledningsvis takkede for klubbens opmærksomhed ved 60 års fødselsdagen. L&F havde for mere end et år siden lanceret et visionært udspil om, at erhvervet skulle være klimaneutral i 2050 og havde i den forbindelse udnævnt Niels Peter til Klimadirektør.
Niels Peter Nørring havde opdelt sit indlæg i 3 dele:
- Miljø- og klimaudfordringer
- Fup og Fakta om CO2 udledninger
- Den politiske situation i forhold til Valg 2022.
(selvfølgelig med indlagt tiltrængt kaffe/kage pause
Den alvorstunge og mangesidede aftale om landbrugserhvervets miljø- og klimabidrag blev i efteråret 2021 indgået med HELE Folketinget. Det drejer sig om bindende aftaler om 55-65 % CO2 reduktionsmål (sat i forhold til 1990-niveauet). Aftalen rummer krav om konkret CO2-reduktion, men også krav til øget biodiversitet, reduktion af kvælstof- og pesticidbelastning af grundvandet og naturgenopretning. Omkring ¼ anslog Niels Peter ville kunne nås med det, han kaldte implementeringssporet, mens ¾ var afhængig af et udviklingsspor, med andre ord en megastor opgave at komme i mål med.
Aftalen rummer flere elementer som følger:
- Udtagning af lavbundsjorde, omfattende 88.500 ha til en forventelig omkostning på 2 mia kroner, der for så vidt godt kunne være i gang, men præget af stor træghed i det statslige og kommunale system.
- Reduktion af metan fra køer via fodertilsætningstof. Stof som f.eks. Bovaer, der ventes at kunne reducere metanen med 30 %, afventer imidlertid afprøvning på dansk jord med bistand fra Århus Universitet.
- Pyrolyseteknologi hvor CO2 i halm og gylle via høj forbrændingstemperatur halveres og omdannes til bundet biokul, og hvor Stiesdal-teknologi er klar med skalaforsøg, men forsinkes af, at miljømyndighederne ikke er klar med udbringningsregler for restproduktet.
- Pesticider hvor Danmark har et reduktionsmål på nu 35 %, mod generelt 50 % i EU. Man har dog opnået godskrivning af allerede gennemført reduktion. Men store problemer omkring vandboringsområder. Og med fortsat anvendelse af Glyphosat.
- Natur og Biodiversitet, der rummer §3 arealer og lavbundsjorde og hvor der pågår et konstruktivt samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening.
Sidst men ikke mindst den også af statsministeren varslede CO2 afgift som Niels Peter forudså ville give rigtig mange landmænd totalt røde bundlinier. Med et niveau på 750 kroner pr. ton CO2, ville landbruget samlet skulle betale 12,4 mia kr årligt, men ejeraflønningen er kun på 7,7 mia kr, altså et reelt underskud på 4,7 mia kroner.
Derfor har erhvervet krævet en anden reguleringsløsning, en tilskudsløsning indenfor EU-støtten og en lavere CO2 afgift for landbrugserhvervet.
Efter kaffepausen fortsatte Niels Peter Nørring med at udrede lidt FUP og Fakta vedr. CO2. “Rigtig mange ved knapt hvad vi taler om”. Niels Peter henviste desuden til, at Jørgen Skovbæk havde bedt ham om at redegøre lidt for det med CO2 kredsløbet.
Med fare for, at dette bliver et lidt teknisk referat, skal jeg forsøge at gengive nogle af de faktuelle data, men iøvrigt henvise til, at vi forsøger at få Niels Peters dias gengivet på klubbens hjemmeside. Desuden vil en del fakta være indeholdt i en SEGES-pjece, som vi senere håber at kunne omdele til klubbens medlemmer.
Men altså …
- 27% af drivhusgasserne i Danmark antages at komme fra landbruget, heraf 40% som lattergas, 58% som metan og 2% som CO2.
- De 27 % stiger til 38,5 % hvis vi inkluderer de drivhusgasser der flyder af tørvejorden, hvoraf de 27 % er lattergas, 39 % er metan og 34 % CO2.
Når det er værd at bemærke sig de tal, skyldes det, at lattergas (N20) svarer til CO2 gange 265, altså betydelig meget mere end Metan (CH4), hvor CO2 ganges med 28 og selvsagt mere end CO2 der simpelthen er lig CO2.
Man kan godt argumentere for, at landbrugsdriften reelt også genoptager en del CO2 i sit kredsløb, men det godskrives desværre ikke landbruget i dag. Landbrugets CO2-bidrag er aktuelt genstand for en udvalgsvurdering, som L & F håber, at de kan få Folketingets partier til at afvente konklusionerne fra før de melder krav ud til landbruget i valgperioden. Det var i hvert tilfælde Niels Peters rådgivning til især de blå partier, med hvem han og andre i landbruget havde haft mange møder.
Hermed gled han over i mødets sidste punkt om Valg 2022.
- For ja, det er fortsat rigtigt, at dansk landbrug producerer med et globalt set lavt klimaaftryk pr. produceret enhed, hvorfor det er en dårlig ide at reducere den danske husdyrproduktion.
- Og vi har ⅓ færre malkekøer nu, omkring 550.000 stk i forhold til 1990 – 750.000 og vi dermed også har reduceret metanudslippet via avlsarbejde.
- Vi står i dag med løsninger på vej som vi har mulighed for at afprøve og senere kunne eksportere til andre husdyrproducerende lande.
Niels Peter Nøring forudså en travl og hed debat i den kommende måneds tid, hvor L&F og de mange lokale og centrale ambassadører får nok at gøre med at tale erhvervets sag.
Formanden takkede Niels Peter Nørring og ønskede ham god arbejdslyst i et særdeles udfordrende virkefelt.
Heidi Alsing