I bogstaveligste forstand var to kapaciteter fra DN – agronom Rikke Lundsgaard, landbrugspolitisk rådgiver i DN og næstformand i DN København Ole Damsgaard – kommet ud i naturen i mødet med 36 medlemmer af Seniorklubben på Grennessminde. Under foredragene var vi “bænket” i vækstkuppelen “Copenhagen Dome”, der for nogle år siden flyttedes fra Københavns Havn ved Den Sorte Diamant til Grennessminde. I Domen var der udsigt til alle sider i det grønne, og som naturlig energikilde sikrede solen os temperaturen i lokalet.
Formanden bød velkommen og sagde, at udgangspunktet for mødet i dag var den aftale, som Landbrug Fødevarer (LF) og Danmarks Naturfredningsforening (DN) indgik for to år siden om forvaltning af det åbne land.
Rikke Lundsgaard, agronom fra KVL i 1986 og med 25 år i DN som baggrund var første foredragsholder.
Rikke er en dedikeret tilhænger af økologisk landbrug – ‘det er det eneste, der dur! Det kan skaffe både mad til alle og passe på planeten’, var hendes indgangsreplik.
Herefter redegjorde Rikke for, at 60 % af Danmarks areal er opdyrket, og heraf er 95% under plov. Hermed er Danmark det mest intensivt dyrkede land i Europa og nr. 2 i verden, formentlig endda også nr. 1 i verden.
’Pløjning er som at smide en atombombe’, mener Rikke Lundsgaard, da man ved pløjning vender den kolde jord op og den varme ned og derved ødelægger struktur og biodiversitet i aller højeste grad.
Hver cm2 af den opdyrkede jord udnyttes, der pløjes meget tæt på veje og skel, der intensiveres fortsat, idet hegn nedlægges, og marker lægges sammen. Derfor har vi også en meget restriktiv miljølovgivning. Og her kommer DN som en privat forening, der ikke er hæmmet af at være på finansloven, ind med sine muligheder for frit at mene, sige og gøre det, de mener er vigtigt og rigtigt, noget Rikke Lundsgaard lagde meget vægt på.
Krigen i Ukraine har vist os, hvor sårbart vores globale fødevaresystem er, både forsynings-mæssigt og økonomisk. Manglen på hvede vil især gå ud over de fattige lande, hvor 50 % af befolkningens kalorieindtag kommer fra hvede.
Det er endvidere nødvendigt at dyrke flere og andre afgrøder, der er direkte mad til mennesker og ikke foder til dyr, da der er et stort tab af protein, når kornet først skal igennem dyret, inden det bliver til menneskeføde.
Men køer og får har urimelig dårlig presse, der er i dag 2 mio. biler og kun ½ mio. køer, for 30 år siden var det omvendt, bare til eftertanke! Og køer kan så meget!
Ved at fordoble arealet med afgrøder til mennesker, kunne vi brødføde 3 mio. flere, end vi kan i dag, hvor Danmark brødføder ca. 15 mio. mennesker.
I 2030 bør kun dyrkes det mest nødvendige foderkorn, i stedet burde der dyrkes græs, der dels lagrer kulstof i jorden, dels udnytter solens stråler langt bedre end korn, bl.a. fordi græs (og roer) fortsætter med at vokse indtil temperaturen er nede på 4 grader, hvor korn stopper væksten med udgangen af juni måned.
Græs kan forarbejdes således, at grise kan udnytte proteinindholdet, fiberfraktionen bliver til grovfoder til køer, og væskefraktionen finder anden anvendelse. Både foderforsøg i Foulum og forsøg i virkeligheden viser, at grise vokser godt på græsprotein, konsistensen på fedtet i kødet bliver dog noget anderledes.
I det hele taget er biodiversiteten under pres i hele verden, landbrugsjorden er generelt nedslidt, der mangler næringsstoffer, det er en brændende platform! Der skal en helt anden arealfordeling til med mere brødkorn, mere græs og roer og 15 % natur, gerne med græssende dyr, mener Rikke Lundsgaard.
Der er dog anbefalinger, som kan gennemføres med det samme, og her kommer aftalen mellem LF og DN ind i billedet, idet den omhandler udtagning af 100.000 Ha lavbundsjord. Enigheden ophører dog hurtigt, når der skal findes løsning på hvor, hvordan, betaling mv. Det påvirker jo også ejendommens værdi, det er faktisk en ekstrem kompleks opgave at lande. Indtil nu er det lykkedes at udtage 5-6000 Ha.
Anbefalinger, som kan gennemføres her og nu
- Udtag 100.000 hektar kulstofholdig lavbundsjord
- Indfør en sektorneutral CO2-afgift for landbruget på baggrund af individuelle klimaregnskaber
- Gør Den Fælles Europæiske Landbrugspolitik (CAP) betinget af klima-, natur- og miljøtiltag
- Stil krav om, at soja, og andre importerede foderstoffer, som minimum er afskovningsfri
En fordobling af det økologiske areal er en anden målsætning, som stort set hele Folketinget står bag. Det er i den forbindelse en fordel, at vi i Danmark har staten til at stå for alt det kedelige med mærkning og kontrol, og at vi her i landet har tillid til hinanden.
Rikke sluttede af med at konstatere, at det giver grund til optimisme, at de fleste har indset, at vi må rykke os i en anden retning, vi skal ikke være vegetarer alle sammen, men vi skal dyrke flere plantebaserede fødevarer direkte til mennesker, og der skal turbo på græsproteiner.
Som kommentar til Rikkes meget engagerede foredrag blev der takket for DN’s konstruktive tilgang, der havde afløst den tidligere mere konfrontatoriske linje.
Der lød også en tak for forsvaret for køerne, der har undergået en stor effektivisering, idet de nuværende 0,5 mio køer yder den samme mængde mælk, som de tidligere 1,5 mio køer.
Der blev argumenteret for pløjefri dyrkning med kemisk bekæmpelse og ikke kun økologi. Samt bemærket at opretholdelse af næringsstofbalancen i økologien, gør det nødvendigt at bruge handelsgødning.
Rikke svarede til støtte hertil, at pløjefri dyrkning overraskende faktisk bruger færre både pesticider og herbicider.
Afslutningsvis gav Rikke sin definition på bæredygtigt landbrug: ‘Landbrug, der producerer mad til mennesker og samtidig ikke belaster jorden for meget.
Herefter var det Ole Damsgaard, næstformand i DN København og frivillig i DN.
Ole Damsgaard fortalte i sit indlæg om det store pres, naturen i byerne og byområderne er udsat for, når der bygges flere boliger, institutioner mv. til de mange mennesker, der hele tiden flytter til byerne, hvilket især gælder de større byer og ikke mindst til landets hovedstad København.
DNs overordnede holdning er bevaring og udvikling af natur, hvilket også gælder i forbindelse med byudvikling. Med de senere års gigantiske byggerier i København og det storkøbenhavnske område, er naturen (med det grønne, klimaet og biodiversiteten) virkeligt blevet udfordret.
Med 200.000 flere indbyggere i hovedstadsregionen og hvoraf 125.000 i København i de seneste 10 år, har det grønne og naturen været sat under pres. Ifølge prognoserne vil udviklingen tilsyneladende fortsætte i de kommende år og dermed presset på naturen i København.
For efterhånden mange år siden blev der udarbejdet en visionær udviklingsplan for område- og byudvikling i hovedstadsområdet og dets nærmeste omegn (”Fingerplanen”). Her var København håndfladen, hvorfra fem finger tog afsæt – mod Køge, Roskilde, Frederikssund, Hillerød og Helsingør og mellem fingrene de grønne kiler for bevaring og udvikling af natur.
Desværre har udviklingen været at i stedet for at holde sig til fingerplanen, har områdets 28 kommuner nærmest uhæmmet bekriget hinanden i at få størst mulig andel i befolkningstilflytningen og i mange tilfælde på bekostning af bevaringsværdigt natur. I Københavns Kommune ovenikøbet ved affredning af fredede arealer for at kunne bygge på naturarealer: Amager Fælled, stejlepladsen i Sydhavnen samt i øvrigt inddraget udlagte friarealer og lommeparker i områder med boligselskabsejendomme og institutioner.
I netop Københavns Kommune ser DN det som en stor udfordring at få myndighederne til at forstå betydningen af natur og dermed af en naturpolitik for byen. En politik, der også skal omhandle vandområderne med søer, vandløb og kyst- og havnestrækninger i København.
Som her-og-nu tiltag i København anbefaler DN, at der udlægges nye parker, og at bestående parker og lokale naturområder bevares, at kirkegårdene fredes med deres betydning for biodiversiteten og klimaet, at de planlagte skybrudssikringer indrettes med grønne arealer og strækninger for nedsivning af overfladevand, og at naturen bevares og ikke ødelægges som grobund for Ålegræs i havnen og havet.
I anbefalingerne vægtes betydningen af biodiversiteten som afgørende faktor for naturmangfoldigheden. Sammen med Københavns Kommune barsler DN snart med en biodiversitetspolitik for København 2022 – 2030.
Ole Damsgaard gjorde afslutningsvis i sit indlæg gældende, at det for naturpolitikken i hovedstadsområdet også er afgørende, at den kommunale selvtilstrækkelighed og utilbøjelighed til samarbejde lægges på hylden, og at det koordinerende ansvar for hele udviklingen i det storkøbenhavnske område, der ligger hos staten (Regeringen), træder i karakter og udøves. Under drøftelserne så Ole Damsgaard det som en mulighed, at borgerdrevne naturinteresser, fx i frivillige foreninger kunne være med til at hjælpe naturen.
Så var det kaffetid og tid til at høre overgartner Kaare Jacobsen fortælle om Grennessminde, om aktiviteterne på stedet med særlig vægt på gartneriet og til en tur ud at besigtige marker og væksthuse.
Kaare Jacobsen fortalte, at Grennessminde har sit navn efter enkefru Grenness, der i 1984 testamenterede midler til at grundlægge en institution, der skulle hjælpe udfordrede unge med at komme i gang med en uddannelse for derefter at kunne klare sig på det ordinære arbejdsmarked. Grennessminde ejes i dag af nogle fonde, hvilket er en forudsætning for, at det kan løbe rundt, da produktionen ikke kan dække omkostningerne.
Det er stadig formålet, at unge med særlige behov kan få plads på et eller flere af værkstederne, der omfatter gartneri, smedeværksted, grøn service, køkken og café. Der er løbende 70-80 elever og ca. 15 ansatte i værkstederne, de unge er garanteret plads i 3 år. Administrationen ligger i Taastrup, hvor der også er bosteder til nogle af de unge.
Kaare står for planlægning og drift af det økologiske gartneri og kunne fortælle, at man for 20 år siden mest dyrkede planter til andre til deres videresalg, nu sælges det meste til private, til hobbyavlere og kommuner er også blandt kunderne. Folk plukker selv på marken og betaler i butikken, der er ikke kontrol med plukkerne, det fungerer fint, svindet er meget lille, mest begrundet i uvidenhed om anvendelse af planterne.
På rundvisningen i marken og drivhusene, hvoraf kun ét er opvarmet, så vi en imponerende mængde og variation af alle slags planter, blomster, grøntsager og krydderurter – der var tomatplanter i mængder, alle slags kål og salater, mere end 100 forskellige arter salvie – og flere hundrede arter vilde blomster. Disse skulle dels bruges i nogle af kommunens bede, dels i bede ved Ikea. Alt bliver lavet fra bunden fra stiklinger og frø, der opformeres og plantes ud i potter og marker, alt var sundt og velpasset!
I gårdbutik og café kan man købe planter og hjemmebag, alt lavet fra bunden.
Der holdes heste, æsler, grise, geder, høns, får, kaniner og alpakaer, der producerer naturlig gødning, næsten alt er økologisk, kun en næringsrig spagnumjord må tilføres.
Og så gik det hjemad efter en dejlig dag med mange interessante indtryk på nethinden