Kl. 08.30 steg 52 sommerglade seniorer på bussen i Lyngby med kurs mod Kirke Værløse, hvor første besøgssted var Rokkedyssegård ejet af en tidligere medarbejder i Landbrugsraadet, Torben Bo Christensen og hans hustru Lisbeth. Rokkedyssegård er en bærgård. Hele produktionen består af friske bær og forarbejdede bærprodukter.
Rokkedyssegård
Gården og familien har sin egen historie knyttet til stedet. Lisbeths forældre var frugtproducenter på en nabogård, men på et givet tidspunkt købte de Rokkedyssegård til at fremtidssikre en specialproduktion. Det blev så Lisbeth og Torben, der fik den opgave, idet de overtog gården i 1989 og startede en jordbærproduktion. Dette har siden udviklet sig til, at der i dag udover jordbær produceres hindbær, brombær, kirsebær og andre bær, men vi spottede også nogle tomater, og tidligere på året var der nyopgravede kartofler. Lisbeth har været en pioner i bærproduktion, idet hun som en af de første i Danmark startede produktion af jordbær i tunneller. En bærtunnel kan bedst beskrives som et delvist lukket drivhus dækket af plast i stedet for glas. I dag finder al produktion af bær sted i tunneller, bortset fra et areal af jordbær til selvpluk. I tunneller drives planterne i potter, enten på jorden eller på højborde. Al vanding og plantepleje foregår automatisk og fuldt kontrolleret.
Ud over primærproduktionen har Lisbeth agenturet i Danmark for det engelske firma, der producerer tunneller. Torben forlod Landbrug og Fødevarer i 2011 for at åbne et produktionskøkken for forarbejdede bærprodukter i form af marmelade, sirup, saft – og nye produkter er undervejs. Dette fuldender oplevelsen af bær og bærprodukter og sikrer samtidig en optimal udnyttelse af gårdens samlede produktion.
Afsætningen sker fortrinsvis gennem eget salg ud fra gårdbutikken og den tilhørende cafe, hvor der også kan købes egen produktion af kager, is og smoothies. I 2011 gik Rokkedysse med i Torvehallerne i København, hvorfra der hele sommeren sælges nyplukkede bær. Det er også herfra, at restauranter i København forsynes med friske bær. Endelig har Lisbeth og Torben placeret sig i det Nordsjællandske sommerland gennem køb af en ejendom i Vejby Strand, hvor der er gårdbutik.
Med besøget på Rokkedyssegård mødte vi en tidligere kollega, Torben og dennes hustru Lisbeth, begge ildsjæle, fantastiske mennesker besat af et gå-på-mod og optimisme, professionelle i enhver henseende, foregangspersoner for bærproduktion og -forarbejdning. Et meget spændende besøg, der blev afsluttet med kaffe, bærsaft og bærmuffins i cafeen. En superstart på dagens udflugt.
Barokhaven ved Frederiksborg slot
Næste destination var Barokhaven ved Frederiksborg Slot. Frederiksborg Slot er et renæssanceslot, oprindelig bygget af Kong Frederik 2., men færdiggjort af Christian 4. Slottet er brændt et par gange, så det nuværende slot dateres til 1859. Men vores besøg gjaldt barokhaven og de berømte terrasser. Haveanlægget til slottet er en barokhave anlagt af Frederik 4., tegnet af havearkitekt Krieger efter inspiration og model af de franske barokhaver. Vi startede besøget i haven ved Runde Dam på det højeste niveau i haven og blev dygtigt ledt gennem haven af to guider fra “Havens Venner”.
Runddammen blev anlagt til at sikre vand til Kaskaden, den brede vandførende midterakse ned gennem terrasserne. Hver terrasse rummer typiske barokhave elementer med små haveanlæg, klippede buske og træer, visse steder plantet i en form, der sikrer et optisk bedrag for at haven set fra slottet syner større, end tilfældet er. Vandreturen ned gennem haven og terrasserne sluttede på nederste plan ved Monogrammerne.
Monogrammerne er en historie i sig selv. Monogrammerne er omkranset af “plates-bandes” med blomster og pyramidetaks. Monogrammerne tilhører de fire monarker, som har regeret på de tider, hvor slottet og haven er anlagt, udbygget eller renoveret. Sidstnævnte begivenhed daterer sig til 1996, hvor en omfattende renovering af hele haveanlægget fandt sted. Dette er formentlig en af de største haveanlægsopgaver udført i nyere tid i Danmark, med kolossale udfordringer såsom sikring af de store græsskråninger, rent vand i kaskaden og ikke mindst den opfølgende vedligeholdelse af have, hække, planter m.m. Monogrammer respekterer de tre konger, der oprindelig har anlagt haven samt og ikke mindst Dronning Margrethe 2., som jo er regent i perioden for renoveringen.
En spadseretur, som den vi fik gennem barokhaven, viser, hvilken rigdom vi besidder og har haft gennem historien. Vi fik et klart indtryk af, hvor vanskeligt det er både arbejdsmæssigt men også økonomisk at vedligeholde en sådan have. Når det politiske Danmark taler om velfærd, bør oplevelsen af denne smukke have også ses som et udtryk for velfærd, der skal prioriteres på linje med andre former.
Frokost i Toldkammeret i Helsingør
Dagens tredje besøg kan måske opfattes som højdepunktet, idet det gjaldt Toldkammeret i Helsingør, hvor vi skulle nyde frokosten. I 1864 blev en ny jernbane fra København over Hellerup, Birkerød og Hillerød frem til Helsingør indviet. Dette skabte en rivende udvikling i Helsingør og indebar, at der skulle bygges et nyt toldkammer, da det gamle blev revet ned til fordel for den nye jernbanestation. Der var dog megen strid om bygningen, placering og udformning, men i 1891 kunne det nye toldkammer tages i brug. Bygningen tjente som sådan frem til 1976, hvor det nye fusionerede told- og skattevæsen krævede større lokaler. Herefter opstod der igen strid i byen, for hvad skulle denne bygning så bruges til? Resultatet blev, at i 1989 blev Toldkammeret omdannet til den selvejende institution “Kulturhuset Toldkammeret”. Året efter blev den cafe, hvor vi indtog frokosten, indviet. Siden da har huset fungeret som ramme for en lang række kulturbegivenheder og mødeaktiviteter til gavn og glæde for borgere i by og land.
Museet for søfart
Således med ny styrke drog vi videre til næste besøg, der gjaldt Museet for Søfart. Siden 1915 har Handels- og Søfartsmuseet, som det oprindelig hed, haft til huse på Kronborg Slot. Formålet var at kunne fortælle historien om dansk søfart i forhold til handel, fiskeri og militær. Men der er unægtelig sket en udvikling siden da, og herom fortalte museumsleder Morten Tinning meget levende. Dels havde museet i en periode puslet med tanker om nye faciliteter, men tilskyndet af, at Kronborg blev Unesco Verdenskulturarv, blev det aktuelt at finde nye rammer. Valget faldt naturligt på at undersøge, om de gamle værftsfaciliteter fra Helsingør Skibsværft kunne bruges, idet værftet i 1985 lukkede.
Tanken var oprindelig at overdække den gamle tørdok, men en arkitektkonkurrence bragte en ny ide i spil. Tegnestuen BIG foreslog at placere selve museet i en udgravning rundt om tørdokken og dermed lade tørdokken i sig selv være et museum – et historisk industrimonument – men med en gennemkrydsning af glas- og aluminiumsbeklædte broer og trapper i en mangevinklet komposition. Tørdokken er fastholdt af 461 jordankre i en dybde af 42 meter. Selve museumsbygningen befinder sig 8 meter under jorden rundt om de 3000 kvm. tørdok. Såvel bygningen som museet har vundet et utal af priser for sin nytænkning og dristighed.
Museet er bygget op som en lang række udstillinger, der belyser søfarten og livet for sømænd. Kort kan nævnes: “vores allesammens sømand”, “porten til verden”, “om bord” der belyser livet på et skib, “navigation og verdensbilleder” der viser udviklingen i navigationsinstrumenter, “alle tiders skibe” og “i krigens skygge” der viser søfarten under to verdenskrige, og mange flere temaer. Alle disse temaer fik vi lejlighed til på egen hånd at tage nærmere i øjesyn, men med den spændende introduktion og omfanget af temaudstillinger kunne vi have brugt meget mere tid.
Og sidste stop …. Kaffe på Kulturværftet
Dagens sidste besøg, som dog var rimelig integreret med besøget i Søfartsmuseet, gjaldt eftermiddagskaffen i Kulturværftet. Kulturværftet er bygget op inde i de gamle værftshaller og blev som kulturinstitution indviet i 2010. Det rummer i alt 13.000 kvm. til koncerter, teater, events, konferencer, et tre-etagers bibliotek og naturligvis en cafe, som var målet for vores besøg. Det er et scoop for Helsingør at have institutioner som Toldkammeret, Kronborg, Søfartsmuseet, Kulturværftet i gåafstand i forhold til hinanden. Det markedsføres samlet som projekt “Kulturhavn Kronborg”.
Efter denne spændende og oplevelsesrige udflugt kunne bussen med vores chauffør Peter sætte kurs mod Ulrikkenborg Plads i Lyngby, hvor vi alle tog afsked med hinanden.