Vi var 68 deltagere, som kørte fra Høje Tåstrup mod Herlufmagle, hvor det føste mål for udflugten befandt sig – Poul Fritzner på gården Viborggård. Næste mål var Herlufmagle hallerne, hvor frokosten skulle spises. Det tredie mål var Gisselfeld slot/kloster.
Udflugten startede i et lunt vejr men med gråvejr. Lidt tunge skyer men meterologerne havde forudsagt, at det først ville regne om aftenen. Men …….. på vej mod syd kom den første byge, og den næste og kraftigste kom under frokosten, og det med den torden og lyn. Men vi var heldige. Da vi skulle videre mod Gisselfeld åbnede skyerne sig, og det blev atter solskin.