Det er med stor glæde, at klubben igen kan invitere alle medlemmer på sommerudflugt. Turen er i år henlagt til Sydsjælland med følgende program: (bemærk mødetid og busafgang)
Kl. 08.45 Vi mødes på Banestrøget ved Høje Tåstrup Station.
Kl. 09.00 Bussen kører.
Bussen holder som sædvanlig på Banestrøget / Stationspladsen ved den vestlige udgang fra stationen. Der er P-plads ved stationen og på vestsiden af Halland Boulevard / 5. min. gang til Banestrøget.
10.00 Ankomst til Danmarks Borgcenter, Slotsruinen 1, Vordingborg.
Danmarks Borgcenter er et historisk museum i Vordingborg, som indsamler og formidler viden om Danmarks ca. 2000 borge og voldsteder. Centret ligger midt i landets største rigsborgruin, Vordingborg Slot med Gåsetårnet. Museet fokuserer på borge, konger og magt, og viser skiftende udstillinger med disse emner i fokus. For tiden omhandler udstillingen Danmarks stærke dronninger gennem tiderne som kunstneren Jim Lyngvild fremstiller dem.
Vi starter med at drikke den medbragte kaffe/te med brød på strukturfundamentet til Sankt Andreas kirke.
Kl. 10.30 samles vi til en fælles introduktion til museumsudstillingen i “salen”.
Kl. 11.00 starter “borgvandring” i to grupper med guide for historisk orientering.
Kl. 12.00 er der “fri leg” i Museet, Gåsetårnet eller Botanisk have.
Ønsker man ikke borgvandringen/hvis den er for anstrengende, kan man bruge tiden i museet eller den botaniske have.
Se evt. www.danmarksborgcenter.dk
Kl. 12.30 Afgang i bussen.
Kl. 12.45 DGI-Huset, Solbakkevej 42, Vordingborg.
Her spiser vi frokost. Der serveres en buffet / dagens ret med drikkevarer. Vi slutter frokosten med en kop kaffe / te med kage!
Kl. 14.00 Kører vi videre.
Kl. 14.45 Ankomst Tuemosegård, Broksøvej 80, Haslev.
Vores vært er gårdens ejere, Ingrid og Simon Simonsen. Vi skal opleve dansk vinproduktion. Vi får en introduktion til stedet og til vinproduktion i Danmark. Vi går en tur ud i vinmarken, denne er tæt på gården, så alle kan gå med. Herefter er vi til vinsmagning. Der serveres 4 vine med orientering om disse, inden de smages.
Der vil til slut være mulighed for at købe vin. Se evt. www.tuemosegaard.dk
Kl. 16.30 Busafgang hjem til Høje Tåstrup.
Kl. 17.30 Ankomst Banestrøget. (bemærk hjemkomsttid!).
Tilmelding gerne snarest og senest den 13. august til en af nedenstående:
Birthe Husbond, birthehusbond@gmail.com, eller mob. 29885749,
Johannes Østergaard, johannes@havemette.dk, eller mob. 20215898
Pris: 250 kr. pr. deltager. Betaling senest den 13. august til konto 2100 – 0377102657 eller Mobile Pay nr. 20335148 (Leif) mrk. med navn(e). Efter aftale kan der betales direkte på dagen. Ved et evt. afbud senest den 16. aug. kan indbetalt beløb refunderes.
Med sommerhilsen
Johannes Østergaard
PS: Vores hjemmeside hedder: www.seniorklubaxelborg.dk. Adgangskode: Axsenior18