MEDLEMSMØDE - torsdag d. 16. april kl. 14 - 16.30 (uge 16)

Sted: Axelborg, Vesterbrogade 4, 4. sal.
Musikforedrag v/ Lars Malm Musik. Læs mere på www.malmmusik.dk

Kærlighed, optimisme, troen på det gode og nysgerrighed til verden…! Disse ord er omdrejningspunktet i et nutidigt relevant historisk musikprojekt – MALM:
Den 1. august 1914 modtager den unge danske sønderjyde Kresten Andresen en indkaldelse fra den tyske hær. Han bliver ufrivilligt hevet ind i et kaos af trommeild og kanontorden – helt ned i skyttegravens mudder som menig soldat i første verdenskrig. Kresten kæmper modvilligt krigen og den tyske sag og mister livet i sommeren 1916 i ved Slaget ved Somme.
Det er med afsæt i hans egne ord, hans autentiske breve, dagbogsnotater og fotos, at sangene er skabt – sange der fortæller en tidløs og almengyldig historie om et ungt menneskes drømme, tro og håb. Tanker der udfolder sig for 100 år siden, under de allerstørste udfordringer, men er i virkeligheden lige så relevante i en moderne hverdag.